Snowden: Helt eller forræder?

Den 70-årige instruktør Oliver Stone er ikke et sekund i tvivl i sin nye portrætfilm om whistlebloweren

Se traileren til 'Snowden' her.

'Snowden'. Instr.: Oliver Stone. 134 min. Premiere 29. september i 54 biografer landet over.

Instruktøren Oliver Stone har før beskæftiget sig med kontroversielle skikkelser i magtens centrum - fra JFK over Nixon og George W. Bush til Fidel Castro. Og gerne på ret egensindig vis.

Men når det gælder portrættet af det måske vigtigste antiautoritære ikon i det 21. århundrede (hvis det kan gøre det)  - whistebloweren Edward Snowden - er Stone faktisk ganske sober og afdæmpet, og det klæder både ham og filmen.

Måske fordi han ikke behøver understrege betydningen af Snowdens lækage, der med al ønskelig tydelighed viste, at George Orwells skrækscenarie fra '1984' var blevet til den skinbarlige virkelighed. Big Brother findes. Og er overalt. Det kan man jo så synes om hvad man vil - fra stiltiende frygt til højrøstet accept - men det er da i hvert fald vigtigt at vi ved, at vi bliver overvåget i hoved og røv.

Kongresudvalg: Snowden er en forræder - ikke en helt

Selve historien om Snowdens flugt til Hongkong og efterfølgende eksil i Rusland, som den mest jagtede mand på kloden, kender vi jo fra bl.a. Laura Poitras glimrende dokumentarfilm 'Citizenfour' (2014), men Stone udbygger den med en levende redegørelse for Snowdens baggrund og motivation.

Det skyldes ikke mindst en overbevisende indsats fra Joseph Gordon-Levitt som Snowden, der ikke bare ligner ham, men også formår at give krop og nærvær til den lidt kejtede, introverte figur vi kender fra medierne.

Kendt filminstruktør: Pokémon Go fører til diktatur

Med afsæt i mødet med de to journalister i Hongkong, der også var omdrejningspunkt for Poitras dokumentar, får vi udfoldet Snowdens udvikling fra patriotisk soldat med en drøm om at deltage i Irak-krigen (hvilket ikke lykkedes af helbredsmæssige årsager) til sikkerhedsekspert hos CIA til det som nogle kalder landsforræder og andre vil betegne som frihedskæmper. Der er ingen tvivl om, at Stone hører til sidstnævnte kategori.

Ikke mindst opdagelsen af at USA ikke bare indsamler data fra formodede 'fjender', men simpelthen fra befolkningen generelt chokerer Snowden, og får ham til at tage det drastiske skridt, at forlade alt hvad han har kært - ikke mindst kæresten Lindsay Mills (Shailene Woodly), der ifølge filmen spiller en væsentlig rolle i Snowdens moralske vækkelse.

Skuespiller jubler over Snowden-rolle

Stone forfalder heldigvis ikke til fristelsen for at overdramatisere begivenhederne (der jo grundlæggende ikke er synderligt filmiske), men satser i stede på både de menneskelige og ikke mindst politiske og etiske aspekter ved forløbet. Det gør ikke bare 'Snowden' til en god film men tilmed en yderst vigtig af slagsen. Og instruktørens bedste i mange år.

Den 70-årige Oliver Stone har med andre ord ikke opgivet at bruge sin position og indflydelse til at kæmpe for det, han mener er det rigitge. Respekt for det.

Medv.: Joseph Gordon-Levitt, Shailene Woodley, Tom Wilkinson, Nicolas Cage m.fl.

Oliver Stone: Nazisterne gjorde det samme, som sker nu

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag