Sommeren er slut

Den rutinerede manuskriptforfatter Rasmus Heisterbergs instruktørdebut ligner en forvokset novellefilm

Se traileren til 'I blodet' ovenfor.

'I blodet'. Instr.: Rasmus Heisterberg.  104 min. premiere 15. september i 41 biografer

Rasmus Heisterberg har for længst slået sit navn fast som en af dansk films mest driftsikre og succesfulde manuskriptforfattere, hvis allerede alenlange cv tæller titler som ’Kongekabale’ (2004), ’Mænd som hader kvinder’ (2009), ’En Kongelig affære’ (2012), ’Nordvest’ (2013) og ’Fasandræberne’ (2014).

Nu debuterer han så som instruktør med ’I blodet’ (som han selvfølgelig selv har skrevet), der både skeler til Nikolaj Arcels ’Sandheden om mænd’ (som Heisterberg også leverede manuskript til) samt ikke mindst nordmanden Joachim Triers mesterlige ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’. Uden dog helt at nå sammen niveau som nogen af inspirationskilderne.

Så er den ged barberet

Det er sommer i København, og de lægestuderende venner Simon (Kristoffer Bech) og Knud (Elliott Crosset Hove) fester igennem, mens de drømmer om at rejse til Bolivia for Læger Uden Grænser. Simon fester dog lidt mere end Knud – og alle andre.

For mens kliken, der befinder sig midt i tyverne, så småt er ved at rette ind med parforhold, fremtidsplaner og sågar børn, så hærger Simon stadig igennem under mottoet ’ansvar er overvurderet’. Selv om han mere eller mindre på skrømt forsøger at nærme sig Emilie (Victoria Carmen Sonne), der også har det svært med at knytte varige bånd.

Danskere har skrevet film for Matt Damon

’I blodet’ kredser med andre ord omkring de formative år i overgangen mellem ungdom og voksenlivet, men minder trods fine enkeltstående scener som fortælling mest om en forvokset novellefilm.  Der er flotte billeder af dunkende og drukne nattefester samt København i tidlig morgensol på slingrende cykler, men de begynder hurtigt at føles som gentagelser, hvilket der selvfølgelig kan være en pointe i, men det bliver det ikke mindre repeterende af.

Historien bliver ikke mere nærværende af, at karaktererne føles sært underfrankerede (den slags plejer Heisterberg ellers at have styr på), og selv om det ikke ligefrem behøver at udmønte sig i psykologi for begyndere, så føles især den godt begavede Simons kamikaze-kurs og ansvarsforflygtigelse (også over for vennerne) noget umotiveret og virker mest som et narrativt postulat.

'Fasandræberne': Flot men anonym underholdning

Der bliver ellers spillet fint og følsomt hele vejen rundt, så personinstruktionen fejler intet. ’I blodet’ er i det hele taget mere end godkendt som instruktørdebut, men halter altså gevaldigt på manuskriptplanet. Og det kommer ærlig talt som noget af en overraskelse. 

Medv.: Kristoffer Bech, Elliott Crosset Hove, Aske Bang, Victoria Carmen Sonne m.fl.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.