'Café Society' er den stadig myreflittige 80-årige Woody Allens spillefilm nummer 46, og med så så mange værker på listen er det i sagens natur ikke dem alle sammen, der stråler lige klart. De to foregående, 'Magic in the Moonlight' (2014) og 'Irrational Man' (2015), hørte så ubetinget til i den svageste ende af kataloget, men med 'Café Society' er der igen bid og vid i sædeskildringerne.
Den unge new yorker-jøde Bobby (Jesse Eisenberg) er træt af forældrenes trakasserier og broderens blodige gangstermanerer, så han flygter til 1930'ernes glamourøse Hollywood. Her er hans onkel Phil (Steve Carrell) en succesfuld agent, som er på fornavn med alle stjernerne. Han har dog ikke tid til at tage sig af sin nevø og overlader rollen til sekretæren Vonnie (Kristen Stewart), og efter et længere tilløb indleder de en affære.
Skuespiller: Woody Allen giver mig selvtillid
Men på typisk Allen-facon indtræder desillusionen snart, og Bobby forlader filmbyens overfladeglans og bliver i stedet bestyrer i broderens populære natklub hjemme i New York. Natklubben lever på paradoksal vis af præcis den samme selviscenesættelse, som han er flygtet fra.
Historien tager et par velturnerede sving undervejs, og persongalleriet er lige så stort, som det er veloplagt, men det skal man næsten have lov til at opleve ved selvsyn. Fotografen Vittorio Storaros varmt glødende biller er en fornøjelse i sig selv, Allens fortællerstemme leder os trygt gennem alle forviklingerne ('livet er en komedie skrevet af en sadistisk forfatter' som det hedder undervejs) og skuespillet er eksemplarisk - ikke mindst Kristen Stewart understreger, at hun bare vokser fra rolle til rolle.
Woody taler ud: Scorede kærestens datter
Nej, 'Café Society' er ikke et nyt hovedværk fra Allens hånd, men endnu en vittig og ramsaltet gennemgang af mesterens velkendte temaer, hvilket bestemt ikke er noget, man skal kimse af. En elegant fornøjelse fra start til slut.
Medv.: Jesse Eisenberg, Kristen Stewart, Steve Carell, Blake Lively m.fl. 95 min.
