Amazon giver gas: Vil producere 12 biofilm - om året

Amazon vil revolutionere filmmarkedet med hurtig adgang til biofilm

Amazon har allerede succes på seriefronten med komedien 'Transparent', der vandt flere priser ved årets Golden Globe-award. (Foto: All Over)
Amazon har allerede succes på seriefronten med komedien 'Transparent', der vandt flere priser ved årets Golden Globe-award. (Foto: All Over)

Normalt går der uendelig længe fra en film har gået i biffen, til den er tilgængelig på streamingtjenesterne.

Men sådan skal det ikke være mere. I hvert fald ikke i Amazons verden.

E-handels-giganten går nu benhårdt efter at producere 12 biograffilm om året fremover.

Fire til otte uger efter en films premiere skal den være tilgængelig på Amazons egen streamingtjeneste, Prime Instant Video. Det er betydeligt hurtigere, end det normalt tager, før film er tilgængelige på streamingtjenester.

Glæd dig: 10 fede serier i 2015

Normalt skal filmene efter biografen nemlig sælges og udlejes på DVD, Bluray og digitalt. Det led vil Amazon nu skære væk.

- Vi vil ikke bare give vores Prime Instant Video-kunder spændende, unikke og eksklusive film kort efter, at en film har været i biografen, men vi håber også, at det vil gavne filmskaberne, der også kæmper med at skabe friske og udfordrende historier, der fortjener et publikum, siger Roy Price, der er vicepræsident for Amazon Studios, ifølge Variety i en pressemeddelelse.

Flere serier: Viaplay indgår aftale med Warner

Filmene, som Amazon vil producere kommer formentligt til at have et budget på mellem 30 og 160 millioner kroner per film.

Filmproduceren Ted Hope, der blandt andet har været med til at lave Ang Lees 'The Ice Storm' kommer til at lede den kreative del af Amazons filmprojekt.

Amazons streamingtjeneste er endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Netflix har tidligere også meldt ud, at de ønsker at gå ind på biografmarkedet.

Se helt ny trailer til dansk krigsfilm Oscar 2015: Og de nominerede er...