Amerikansk filmselskab køber dansk instrueret film

Et stort amerikansk filmselskab har købt de britiske rettigheder til ny film instrueret af Lone Scherfig

Lone Scherfigs seneste film - 'Their Finest Hour and a Half' - har fået amerikansk bevågenhed. Foto: PR
Lone Scherfigs seneste film - 'Their Finest Hour and a Half' - har fået amerikansk bevågenhed. Foto: PR
Følg Underholdning

Det amerikanske underholdningsselskab Lions Gate har købt de britiske rettighederne til 'Their Finest Hour and a Half', som den danske filminstruktør Lone Scherfig skal instruere.

Anmeldelse: Lone Scherfig skuffer igen

'Their Finest Hour and a Half' er en romantisk komedie, der tager seeren med tilbage til starten af 1940'erne. I filmen forsøger et filmhold at løfte moralen under Anden Verdenskrig ved at lave propagandafilm efter en lynkrig.

Lone Scherfig og Pernilla August laver ny film
 

Filmen er, ifølge Reuters, et underholdende, varmhjertet og bevægende portræt af en ung, kvindelig manuskriptforfatter, der prøver at finde sin vej i spørgsmål om liv, død og hjertet.

Britiske BBC Films har udviklet og medfinansieret filmen, der bliver produceret af Number 9 Films og Wildgaze Films. Gaby Chiappe er hjernen bag at omskrive Lissa Evans' novelle til det store lærred.

Hovedrollerne spilles af Gemma Arterton, Sam Claflin og Bill Nighy.

Lone Scherfigs seneste film var 'The Riot Club', som fik premiere i 2014 og blev modtaget med blandede anmeldelser.

Lone Scherfig: Jagten vinder!

'The Riot Club' omhandler to førsteårsstuderende fra Oxford University, som bliver en del af Riot Club, hvor ry kan skabes og smadres i løbet af en enkelt aften. Sam Claflin havde også en af de bærende hovedroller i 'The Riot Club'.

Scherfig store gennembrud kom med dogmefilmen 'Italiensk for begyndere', som fik premiere i 2000 og havde danske stjerner som Anders W. Berthelsen og Peter Gantzler i hovedrollerne. Scherfig skrev både manuskriptet og instruerede.

Over 800.000 personer købte billet til 'Italiensk for begyndere' og gjorde den til en af de mest sete danske film i nyere dansk filmhistorie. Den indkasserede en Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+