Anmelderne er dybt uenige om dansk slavefilm

Der bliver givet alt fra to til fem stjerner til 'Guldkysten', der deler anmeldervandene

'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. (Foto: Martin Munch)
'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. (Foto: Martin Munch)

Den beskrives som underudviklet, udfordrende, banal, vovet og irriterende.

For anmelderne er splittede i vurderingen af Daniel Denciks 'Guldkysten', der har premiere 2. juli.

I god jord falder den hos Politikens anmelder Katrine Hornstrup Yde:

- Nogen vil kæmpe imod rusen og forsøge at fokusere på den banale historie og de simple karakterer. Andre vil hengive sig til det vanvid, som Dencik har ladet skylle ind over kysten og ind i vores mudrede erindring og (sorte) hvide samvittighed.

- Dencik har gjort et stilistisk vanvid ud af vores fortid, skriver hun og giver filmen fem ud af seks hjerter for det 'vildt vovede og udsyrede filmsprog', der adskiller sig fra 'dansk films generelle forsigtighed'.

Se Danmarks nye Jens Okking

'Guldkysten' udspiller sig omkring 1836, hvor botaniker Joseph Wulff, spillet af Jakob Oftebro, sendes til Dansk Guinea - det nuværende Ghana - for at starte en kaffeplantage. Hans projekt bliver dog forstyrret af, at det ikke er helt slut med danskeres lukrative slavehandel.

Filmen begejstrer også Niels Lind Larsen fra BT, hvor den høster fem ud af seks stjerner.

- 'Guldkysten' er en modig film, der både udfordrer vores tanker og river i vores sanser. (...) Den vil ikke falde i alles smag, men hvor er det en fornøjelse at se en stor dansk film, der hellere vil ramme sit publikum dybt end bredt, skriver han.

Tabte sig 18 kilo til dansk filmrolle

Hårdere ord lyder dog fra blandt andre Berlingskes Jacob Wendt Jensen.

- Både med hensyn til indhold og form træffer Dencik mange besynderlige beslutninger, skriver han om filmen, som han vurderer til to ud af seks stjerner.

Han peger eksempelvis på faktuelle svipsere - som at der tales et gammeldags dansk, der dog ikke harmonerer med perioden for fortællingen:

- I det hele taget lider hele filmen af at være underudviklet. Historien er for enkel, replikkerne er statiske, og kampscenerne er ulogiske, og hele projektet virker for spartansk lagt op og gennemført med meget løs hånd.

Svært irriterende
Ifølge Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen bør biografer håbe på hjælp fra højere magter, hvis filmen skal blive en succes.

- For 'Guldkysten' er svært irriterende, højtravende og samtidig plumpt prædikende naturporno. Vellykket er det sidste, man kan kalde den, skriver hun og vurderer spillefilmsdebuten til tre ud af seks stjerner.

Anmeldelse: Sort snak i ny dansk film

Samme antal stjerner kommer fra Ekstra Bladet, der dog lige som flere af de andre aviser roser filmens tekniske del og scenarierne.

Det 'drukner' bare i et 'manuskript med for mange ord og et uimponerende skuespil stort set hele vejen rundt'. Særligt får Oftebro verbale klø for sin præstation.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter