Skuespilleren Henry Cavill fik stor opmærksomhed, da han viste sin muskelkrop frem i 'Man of Steel'.
Nu afslører hans personlige træner, Mark Twight, hvordan Cavill gik fra at være en normalt bygget mand til at blive en stålkrop, der kunne fylde Supermans dragt ud, skriver Dagbladet.
Anmeldelse: Ny Superman er en slatten stålmandI avisen New York Daily News forklarer Twight, at Cavill ikke rørte anabolske steroider, men i stedet indtog 6000 kalorier om dagen.
- Jeg spurgte Henry lige ud, om han ville bruge steroider for at opnå sit mål, og han svarede klart og tydeligt nej. Det blev jeg glad for, så jeg fortalte ham, at uden det 'nej' havde jeg ikke villet træne ham, siger Twight.
I stedet måtte skuespilleren bygge sin krop op på den hårde måde med store mængder mad og hård træning.
Superman: Første billede af 'Man of Steel' frigivetIgennem et helt år stod den på 90 minutters hård militæragtig træning hver dag.
Ofte indtog Cavill så meget mad, at han fik decideret kvalme. Og hans specielle diæt kan heller næppe anbefales til andre: Fedtholdige snacks - skyllet ned med milkshakes bestående af piskefløde og kokosnødder - hver af dem på ca. 1400 kalorier.
Her er Supermans nemesisMen den slags lynopfedning er ikke usædvanligt for skuespillere.
Som regel skal det gå stærkt, når skuespillere forbereder sig til en rolle.
Enkelte har bedre anlæg for muskelbygning end andre, og Cavill ser ud til at have haft et godt udgangspunkt - det så man bl.a. i filmen 'Immortals' fra 2011.
Cavill øgede sin vægt med næsten 14 kilo i ren muskelmasse til Superman-rollen.
Twight fortæller, at det også er hårdt psykisk at opbygge den slags muskler. Humørsvingninger er en meget hyppig bivirkning af den hårde træning og de mange kalorier.