For 10 dage siden hærgede stormen Bodil Danmark og skabte oversvømmelser og væltede træerne som tændstikker. Men nu er det en helt anden slags Bodil, der er på banen. Foreningen Danske Filmkritikere varmer op til årets Bodilpris-uddeling på Bremen Teatret lørdag 1. februar 2014 med en anderledes kampagne. Kampagnen bliver skudt i gang i dag på blandt andet Facebook og Twitter. Med stor kærlighed og et glimt i øjet siger tolv danske filmkritikere tak for filmåret, der gik, ved at genskabe stemningen fra plakaten til Lars von Triers 'Nymphomaniac'.
Se verdensstjernernes orgasme
- Fordi, selvom de ser på film med kritiske øjne, så elsker de gode film. Faktisk kan de slet ikke få nok, skriver foreningen Danske Filmkritikere i en pressemeddelelse.
I Lars von Triers kontroversielle kampagne til filmen 'Nymphomaniac' vrider verdensstjerner som Shia La Beouf, Charlotte Gainsbourg, Willem Dafoe, Stellan Skarsgård og Uma Thurman sig i orgasmens favntag, og i Danske Filmkritikeres pendant til Trier-kampagnen ser man blandt andre kendte filmkritikere som Kim Skotte, Bo Green Jensen, Christian Monggaard, Ann Lind, Louise Kidde Sauntved og Ekstra Bladets egen Henrik Queitsch udtrykke deres særlige kritiker-orgasmer.
Stacy: Det mest udfordrende var et blowjob
Troels Lyby skal være vært ved Bodil-festen
Kampagnen er en opvarmning til årets Bodilpris-uddeling, hvor Danske Filmkritikere vil hylde årets bedste filmpræstationer og tage et kærligt-humoristisk livtag på filmåret, der gik. Troels Lyby er årets vært.
Det er muligt, at filmkritikere har ry for at sidde i elfenbenstårne og se ud på filmlandskabet med kritiske og humorforladte øjne. Men, påpeges det i pressemeddelelsen, de lader sig også – endda meget gerne – begejstre af store filmoplevelser, ikke mindst i danske film. De er ikke bange for at dele deres begejstring med alle andre, om så det foregår i Berlingske, BT, Børsen, Dagbladet Arbejderen, Danmarks Radio, EKKO, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Politiken, Søndagsavisen og TV 2.
Triers pornofilm: Se verdensstjerner i sex-orgieBilletter til Bodilfesten 2014 kan købes på Billetlugen.dk.