TV: Djævlebaby amok på gaden

Uhyggelig mekanisk dukke skal sælge billetter til ny gyserfilm

En viral video, hvor en uhyggelig mekanisk babydukke skræmmer folk i New Yorks gader, bliver lige nu flittigt delt på de sociale medier.

I videoen, som er en reklame for gyserfilmen Devils Due, kan man se en barnevogn stå efterladt på gaden. Det tiltrækker naturligvis de forbipasserendes opmærksomhed, men så snart folk kommer for tæt på barnevognen sker der ting og sager.

Den uhyggelige babydukke springer nemlig op og begynder at skrige, mens den sprøjter gylp ud i stride strømme, til de intetanende menneskers store forfærdelse.

TV: Skræmte buspassagerer flygter fra Chucky

Gyserfilmen, som den uhyggelige baby reklamerer for, handler om et nygift par, der pludselig skal forholde sig til en uventet graviditet. I løbet af graviditeten synes manden, at hans kone udviser nogle mærkelige symptomer. Han slår det dog hen, men efterhånden går det op for ham, at der er noget som er grueligt galt med parrets ufødte barn.

Devils Due har dansk premiere den 27. februar.

TV: Se overnaturlig cafegæst gå amok