Sex and the City-stjerne vil lave en treer

Skuespilleren Kristin Davis håber, at det på et tidspunkt kan blive til en fortsættelse af filmene

Skuespillerinden Kristin Davis, som spiller karakteren Charlotte i tv-serien 'Sex and the City', håber på, at det på et tidspunkt kan blive til en tredje spillefilm i serien.

- Om jeg ville lave en til? Selvfølgelig! Vi vil blive overlykkelige, hvis det kunne blive til en mere. Faktisk burde jeg ikke at snakke for os alle sammen, men jeg synes ikke, at det føles færdiggjort, sagde hun under et interview med det engelske tv-show 'This Morning' ifølge Huffington Post.

Tv-fiasko for 'Sex and the City'-forhistorie

Den første 'Sex and the City'-film, som handler om hovedpersonen Carrie Bradshaws bryllup med karakteren Mr. Big, var en kæmpe succes, mens efterfølgeren fik lunkne anmeldelser. Derfor vil det muligvis give fin mening med en treer, som kunne runde historien af.

Dog har både Sarah Jessica Parker, som spiller skribenten Carrie Bradshaw, og Cynthia Nixon, advokaten Miranda Hobbes i serien, afvist, at der skulle være planer om at lave en trilogi.

Miranda: Nej tak til 'Sex and the city' 3

Der er dog en særlig grund til, at Davis ikke har opgivet håbet om en treer.

- Sådan har jeg det bare, og jeg ved ikke, om jeg vil have det på samme måde, hvis vores fans ikke var så støttende. Måske er det fordi folk taler med mig og om den (filmen, red.) hver dag, så føles den stadig relevant på en eller anden måde, sagde Davis.