Ulrich Thomsen i rolle som pædofil homo-nazist

Den danske verdensstjerne Ulrich Thomsen springer ud i usædvanlig rolle i den Oscar-nominerede film 'Det store stilehæfte: Krigsdagbogen'

Ulrich Thomsen ses her i rollen som en tysk officer, som han selv beskriver som en depressiv, pædofil homo-nazist.(Foto: Amour Fou Filmproduktion)
Ulrich Thomsen ses her i rollen som en tysk officer, som han selv beskriver som en depressiv, pædofil homo-nazist.(Foto: Amour Fou Filmproduktion)
Følg Underholdning

Den 50-årige danske skuespiller Ulrich Thomsen har spillet mange forskellige roller i sit liv lige fra skurk i James Bond-film til fordrukken politibetjent i Susanne Biers kommende film 'En chance til'. Men den 16 april springer han ud i en meget usædvanlig rolle i den Oscar-nominerede film 'Le Grand Cahier', der har fået den danske titel 'Det store stilehæfte: Krigsdagbogen'. Nemlig i rollen som en tysk officer, som Ulrich Thomsen selv beskriver således overfor Ekstra Bladet.

- Jeg spiller rollen som en depressiv, pædofil homo-nazist, der gemmer sig for krigen. Og det er altså sandt, siger Ulrich Thomsen til Ekstra Bladet og tilføjer, at der er tale om en mindre rolle.

I filmens trailer kan man se, at du er iført en nakkestøtte. Kan du forklare lidt om, hvorfor den tyske officer har den på?

- Nakkestøtten bliver ikke forklaret i filmen, men den giver en indidation af, at jeg er blevet såret under krigen, før jeg gemmer mig, fortæller Ulrich Thomsen om sin rolle i den ungarske instruktør János Szász film 'Det store stilehæfte - krigsdagbogen', der i år var Oscar-nomineret i kategorien 'Bedste Ikke-Amerikanske Film'. og som iøvrigt vandt en Crystal Globe på Karlovy Vary Film Festival.

Se traileren til 'Det store stilehæfte: Krigsdagbogen' her

13-årige tvillinge-drenges oplevelse af krigen
Filmen tager udgangspunkt i slutningen af 2.verdenskrig, hvor befolkningen i mange større byer er tvunget i knæ af de jævnlige luftbombardementer og manglen på mad, hvilket betyder, at folk dør af sult i hobetal. I desperation efterlader en ung mor i Ungarn sine to 13-årige tvillingedrenge hos bedstemoderen, der bor alene ude på landet. Faderen kæmper ved fronten og ingen ved, om han er død eller levende.

Bedstemoderen er ikke et rart bekendtskab: Hun er både alkoholiseret, ondskabsfuld og hadefuld. I landsbyen kaldes hun for "Heksen", fordi hun angiveligt har forgiftet sin mand for år tilbage.

I de nye uvante omgivelser er tvillingerne tvunget til at finde en måde, hvorpå de kan overleve og de indser, at den eneste måde hvorpå de kan håndtere de voksnes absurde og inhumane verdensorden, er ved at afstå fra enhver form for medfølelse og barmhjertighed og agere fuldstændig følelseskoldt og afstumpet overfor omverden. De lærer at ignorere følelsen af smerte og sult og opbygger dagligt deres panserforsvar ved at lægge nøje mærke alle de små detaljer, ligesom de læser Bibelen, studerer sprog og fysisk afstraffer hinanden. De to drenge er som én: De tænker ens og de agerer ens.

Samtidig fører de en krigsdagbog over alt det, de oplever: Det store stilehæfte. Når de nedfælder begivenhederne overholder de deres agenda: Prosaen skal være helt fri for følelser; den skal være nøjagtig og objektiv.



I filmen hærder de to tvillingedrenge sig selv ved at afstraffe hinanden.(Foto: Miracle Film)
I filmen hærder de to tvillingedrenge sig selv ved at afstraffe hinanden.(Foto: Miracle Film)


Baseret på verdensberømt roman
'Det store stilehæfte: Krigsdagbogen' er filmatiseringen af den verdenskendte ungarsk fødte schweiziske forfatter Agota Kristofs (1935-2011) første tredjedel af romantrilogien "Le Grand Cahier" (Det store stilehæfte), som udkom på fransk i 1986 og som blev efterfulgt af "Beviset" og "Den tredje løgn". Romantrilogien, der blev en øjeblikkelig kæmpesucces, handler om de to drenge Lucas og Claus (deres navne anagram er ikke en tilfældighed) og er oversat til mere end tredive sprog. "Det store stilehæfte" modtog den fornemme franske litteraturpris "Livre European", ligesom den i 2001 i Schweiz modtog Gottfried Keller Prisen og den østrigske State Prize for European Litterature i 2008.



De to tvillingebrødre spilles af Andreás og László Gýemánt. Her ses de i en scene fra filmen sammen med deres mor og bedstemor.(Foto: Miracle Film)
De to tvillingebrødre spilles af Andreás og László Gýemánt. Her ses de i en scene fra filmen sammen med deres mor og bedstemor.(Foto: Miracle Film)


De to tvillingebrødre spilles af Andreás og László Gýemánt. Bedstemoderen spilles af Piroska Molnár. Filmen er et postmoderne antikrigsdrama: En lignelse over hvad krig gør ved børn og den beskriver intenst og ubønhørligt den elendighed, som hele befolkninger i Østeuropa måtte lide under.



De to tvillingebrødre opdager her en soldat, der er frosset ihjel.(Foto: Miracle Film)
De to tvillingebrødre opdager her en soldat, der er frosset ihjel.(Foto: Miracle Film)


På vej til USA
Ulrich Thomsen er iøvrigt netop nu i Danmark, men han oplyser overfor Ekstra Bladet, at han allerede om en uge rejser tilbage til USA for at lave tredje sæson af den amerikanske tv-serie 'Banshee', hvor han spiller den meget roste rolle som skurken Kai Proctor.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind