Annonce:
Annonce:

Mikkelsen: De ville skære min finger af

Fik blodforgiftning: Mads Mikkelsen skar sig under indspilningen af westernfilmen ’The Salvation’ i Sydafrika

I filmen The Salvation bliver Mads Mikkelsen pint og plaget af skurken Delarue spillet af amerikanske Jeffrey Dean Morgan. (Foto: Zentropa)
I filmen The Salvation bliver Mads Mikkelsen pint og plaget af skurken Delarue spillet af amerikanske Jeffrey Dean Morgan. (Foto: Zentropa)
Annonce:
Følg Underholdning

CANNES (Ekstra Bladet): I Kristian Levrings nye westernfilm, ’The Salvation’, bliver Mads Mikkelsen i rollen som den danske udvandrer Jon pint og plaget af diverse skurke, men under optagelserne i Sydafrika blev det også pludselig blodigt og alvorligt for stjerneskuespilleren, da han i en pause kom til at skære sig i pegefingeren med en kniv.

– Jeg sad altid og skar i pinde i pauserne med en kniv for at koncentrere mig, og så kom jeg pludselig til at skære mig selv i fingeren. Jeg filmede dog videre i mudder og vand, og så fik jeg nogle fremmede bakterier i fingeren.

– Det tog kun en halv time, så var min finger helt sort. De overvejede faktisk at skære den af. Men jeg sagde: Kan vi ikke lige vente en dag og give den lidt penicillin. Og heldigvis fik min finger det bedre, forklarer Mads Mikkelsen, da Ekstra Bladet møder ham i Cannes.

Annonce:

Men bortset fra den sorte finger har det været en fantastisk oplevelse for Mads Mikkelsen at medvirke i western-filmen, der i går blev modtaget fantastisk flot af pressen ved filmfestivalen.

Oh Land: Jeg græd som pisket i tre dage

Slås med Persbrandt
– Jeg gik så meget op i min rolle, at jeg ikke ville af med min revolver, når vi holdt frokostpause under optagelserne i Sydafrika.

– Hvor meget tænkte du over, at du i filmen er en gammel dansk krigsveteran fra krigen mod tyskerne i 1864, der er udvandret til USA?

– Jeg var bevidst om, at jeg er en tidligere dansk soldat, der nu er bonde og jæger i USA. Og som tidligere soldat er jeg selvfølgelig god til at skyde. Og de gamle Winchester-rifler er altså voldsomt præcise. Man kan sagtens ramme nogen i knæet fra 30-40 meters afstand, fortæller Mikkelsen, der på savannen i Sydafrika også skød med et rigtigt gevær.

– Hvordan var det at spille lillebror til Mikael Persbrandt?

Annonce:

– Skønt, for han ville nemlig aldrig kunne spille min lillebror. Det er hundrede procent. Han opfører sig som en storebror. Han er lige de par år ældre end jeg og noget større. Og desværre er han også lidt stærkere end mig. Vi slås rigtig meget, når vi er sammen. Det er sjovt. Vi kan bare ikke lade være, siger Mikkelsen om den store svenske skuespiller, som de fleste danskere kender som den hårdtslående kriminalassistent i tv-serien ’Beck’.

Mikkelsen springer ud som adoptivbarn

Begge brødre i Cannes
– Hvordan er det for første gang nogen sinde at være i Cannes med din bror, Lars?

– Det er skønt. Det er helt fantastisk, at vi begge er her. Der jo løbet meget vand igennem åen gennem årene, og Lars har i sin karriere fokuseret rigtig meget på teater, men han har også fået rigtig god succes med mange film. Og jeg glæder mig til at møde ham her i Cannes.

Lars Mikkelsen er i Cannes aktuel i den danske varulve-film ’Når dyrene drømmer’.

– The Salvation er en klassisk Mads Mikkelsen-film, hvor hele dit liv som en civiliseret mand krakelerer i forbindelse med en alvorlig forbrydelse?

– Ja, det er det måske. Men lige nu er jeg f.eks. Hannibal, og han er jo ikke så civiliseret, siger Mikkelsen med henvisning til, at han kaster sig ud i endnu en sæson i hovedrollen i den populære amerikanske tv-serie ’Hannibal the Cannibal’ og tilføjer:

Annonce:

– Men det er klart, at der er sammenligninger med filmen ’Jagten’, hvor min karakter bliver presset. Men i min rolle som Jon får jeg altså hurtigere revolveren frem. Jeg er lidt mere en handlingens mand i den her film.

Mikkelsen som blodig hævner



Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: