Annonce:
Annonce:

'En du elsker' udtaget til Berlin Filmfestival

Pernille Fischer Christensens film 'En du Elsker' med Trine Dyrholm og Mikael Persbrandt i hovedrollerne er udtaget til filmfestivalen i Berlin

Den store svenske skuespiller Michael Persbrandt ses her i en scene fra 'En du elsker' sammen med sit barnebarn Noa, spillet af Sofus Rønnow.(Foto: Rolf Konow.)
Den store svenske skuespiller Michael Persbrandt ses her i en scene fra 'En du elsker' sammen med sit barnebarn Noa, spillet af Sofus Rønnow.(Foto: Rolf Konow.)
Annonce:
Følg Underholdning

Trine Dyrholm er udtaget som medlem af juryen under filmfestivalen i Berlin. Men hun skal også spille hovedrollen i Pernille Fischer Christensens nye film 'En du elsker', der netop er udtaget til det prestigefyldte program ”Berlinale Special”. Hun kommer dog ikke til at bedømme sin egen film, fordi den ligger i et program, der ligger uden for selve hovedkonkurrencen. For Pernille Fischer Christensen er det tredje gang, at hun er udtaget til filmfestivalen i Berlin efter debuten og gennembruddet 'En Soap' i 2006 (som vandt Sølvbjørnen og prisen for Bedste Debutfilm) og 'En familie' (som vandt festivalens internationalekritikerpris i 2010.)

Annonce:

Programserien ”Berlinale Special” har været en del af filmfestivalen i Berlin siden 2004, hvor den præsenterer prestigefilm fra hele verden. En række af verdens førende instruktører har haft film i ”Berlinale Speciale” inkl. Peter Greenaway, Tom Tykwer, Michelangelo Antonioni, Roberto Benigni, Martin Scorsese, Claude Chabrol, og senest bl.a. Tom Hooper med Les Misérables. Simon Stahos svenske Himlens Hjerte og Lone Scherfigs britiske An Education var ligeledes udtaget i samme program i henholdsvis. 2009 og 2008, men med 'En du elsker' er det første gang, at en dansk film er udtaget.

Annonce:

Moderne tåreperser
'En du elsker' er Pernille Fischer Christensens fjerde spillefilm og får biografpremiere 24. april 2014. Med Mikael Persbrandt, Trine Dyrholm og Birgitte Hjort Sørensen i hovedrollerne er filmen et gribende drama om at opdage kærligheden i sig selv og finde tilbage til livet. 'En du elsker' er en følelsesladet fortælling om et møde mellem to fortabte skæbner, en voksen mand og en dreng. Thomas Jacob(Mikael Persbrandt) bor i Los Angeles og er en verdensberømt rockmusiker med succes og mange brændte broer. Da han efter mange år vender tilbage til Danmark for at indspille nyt album med sin faste musikproducer Molly Moe(Trine Dyrholm), tropper hans voksne datter, Julie(Birgitte Hjort Sørensen), op. Med sig har hun barnebarnet, den 11-årige Noa(Sofus Rønnow), og snart bliver Thomas mod sin vilje tvunget til at tage sig af drengen. De to begynder, stik imod alle odds, langsomt at finde hinanden igennem musikken. Men så indtræffer katastrofen, og Thomas må se i øjnene, at han skal træffe et valg, der forandrer hans liv for altid. Filmen er et bud på en moderne tåreperser om at opdage kærligheden i sig selv og finde tilbage til livet.

Fupz Aakeson aktuel med to film i Berlin
Pernille Fischer Christensen har skrevet filmens manuskript sammen med Kim Fupz Aakeson. De to stod også bag manuskriptet til 'En Soap' og 'En familie'. Kim Fupz Aakeson har også skrevet manus til den norske film 'Kraftidioten' af Hans Petter Moland, der er udtaget til selve hovedkonkurrencen. Her har Birgitte Hjort Sørensen også en større rolle.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: