Det vrimlede med kendisser og politikere, da der her til aften var galla-premie på filmen 'Mandela - Vejen til frihed' i Dagmar Biografen i København. Økononi- og indenrigsminister Margethe Vestager mødte f.eks. op sammen med sin 15-årige datter Rebecca.
- Mandela har ikke kun betydet noget for Sydafrika. Han har betydet noget for hele verden. Han var et stort menneske, der blandt andet sagde, at 'mod er at overvinde frygt'. Alt hvad han gjorde i sit liv med sit eget liv var inspirerende, og det er uanset, om man er borger eller politisk ansvarlig som jeg, siger Vestager og tilføjer:
- Og hans tilgivelse overfor det tidligere Apartheid-styre var og er forudsætningen for, at Sydafrika kan komme videre. Det er jo et land med fantastiske muligheder og fantastiske mennesker. Og hvis tingene i Sydafrika havde udviklet sig til en blodig borgerkrig, havde Sydafrika slet ikke været det samme land, som det er idag. Et land med en fremtid, siger Margrethe Vestager.
Mascha på komiker-date med Andreas BoBeskæftigelsesminister Mette Frederiksen mødte også op for at se Mandela-filmen.
- Mandela har haft en kæmpe stor indfydelse. Han sørgede for, at overgangen fra undertrykkelse til demokrati er gået forholdsvis smertefrit, som det skete i Sydafrika. Hans store fortjeneste er, at han insisterede på social retfærdighed og bekæmpede ulighed. Og oven i det kæmpede han også for forsoning, fred og tilgivelse. Og det er nogle stærke værdier, som han personificeret, siger Mette Frederiksen.
Præsident Zuma takker Mandela ved kistenMandelas fantastiske liv
’Mandela – Vejen til frihed’ skildrer Nelson Mandelas fantastiske rejse fra barndommen i en lille landsby til den historiske indsættelse som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.
For millioner af mennesker verden over står Mandela for frihed og håb. I denne nærgående film følger vi de begivenheder, der resulterede i den 27 år lange fængsling, til afskaffelsen af apartheid og Mandelas udvikling til et internationalt ikon, der hylder tilgivelse og forsoning. For første gang skildres også de sider af Mandela, der forblev ukendte for det meste af verden - manden der elskede hurtige biler og kvinder, bokseentusiasten, den ambitiøse advokat og den bevæbnede frihedsaktivist.
Filmen er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi ’Vejen til frihed’, er skabt med hans velsignelse og giver et dybdegående portræt af et verdenskendt ikon og en ukuelig frihedskæmper.
Mandelas volapyk-tolk har søgt psykiatrisk behandlingNelson Mandela spilles af Idris Elba, der er nomineret til en Golden Globe for rollen og kendt fra tv-serien The Wire og filmen Pacific Rim. Idris Elba spås af flere internationale medier at blive den næste James Bond, når Daniel Craig giver faklen videre. U2 har skrevet filmens kendingsmelodi, ’Ordinary Love’, der netop har vundet en Golden Globe.