Mick Jagger hylder James Brown

Rullestenens filmselskab har kastet 25 millioner pund i en film om soul-legenden

James Brown i sit es - på scenen. (AP Photo)
James Brown i sit es - på scenen. (AP Photo)
Følg Underholdning

Mick Jagger har altid nævnt soul-legenden James Brown som et af sine store forbilleder - manden, han studerede nøje for de dansetrin, han selv kom til at mestre til perfektion og gjorde ham til den mesterlige performer, han blev og stadig er.

Nu betaler rullestenen gælden tilbage ved at stå bag en film om 'the hardest working man in showbiz', som James Brown yndede at kalde sig selv.

Med en vis berettigelse.

Mick jagger var til premieren på filmen i Apollo Theatre i New Yorks Harlem-kvarter. (AP Photo)
Mick jagger var til premieren på filmen i Apollo Theatre i New Yorks Harlem-kvarter. (AP Photo)
 

Jaggers filmselskab har satset 25 millioner pund på filmen 'Get on Up', som europæisk premiere den 21. november i London med Chardwick Boseman i rollen som 'the Godfather of Soul', som var et andet af Browns selvskabte kælenavne.

Mørk personlighed
Otte år har filmen været undervejs. Og selvom James Brown, der døde i 2006, havde mange mørke sider til sin personlighed - såsom at tæve sine kvinder, have et væld af børn med forskellige kvinder, stof-misbruger og nærig i en grad, så band-medlemmerne idømtes bøder på stedet, hvis de bare havde vippet forkert med ørerne - så har Jagger og manuskripsforfatterne, Jezz og John Henry Butterworth, valgt at koncentrere sig om karrierens første år, hvor James Brown - usædvanligt for den tid - lykkedes med at synge og danse sig ud af de sorte klubber i det race-delte Syden og blive megastar også hos det mere pengestærke, hvide publikum.

Jagger: Sød fyr
En af fansene var Mick Jagger, der som en relativt ukendt 20-årig så ham optræde i Apollo Theatre i Harlem og fik sneget sig ind bagved og hilse på mesteren.

Bowie: Knaldede alt der rørte sig

Dramaqueen klaprer med kistelåget

Rockstjerner slås mod skotske rebeller

- Jeg er sikker på, at han ikke vidste en dyt om, hvem jeg var, men han var meget, meget sød ved mig. Meget generøs, siger Mick Jagger.

Han indrømmer, at filmen godt kunne have tegnet et usympatisk billede af James Brown som voldelig mod kvinder, stof-afhængig og alt muligt andet negativt, men det ville være uretfærdigt for 'en kunstner med det format' at efterlade publikum med et andet indtryk end et positivt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+