Beates kamp for en kvindelig hovedrolle

Skuespillerinden Beate Bille har i tre måneder haft sin søn Hector med på optagelse af tv-serien ’Black Widows’ i Finland

Den danske skuespillerinde Beate Bille sidder her i en make-up-trailer i et villakvarter i Helsinki med sin søn Hector på skødet under optagelserne til den kommende store skandinaviske tv-serie ’Black Widows’.(Foto: Kim Kastrup)
Den danske skuespillerinde Beate Bille sidder her i en make-up-trailer i et villakvarter i Helsinki med sin søn Hector på skødet under optagelserne til den kommende store skandinaviske tv-serie ’Black Widows’.(Foto: Kim Kastrup)

HELSINKI(Ekstra Bladet): Kvindelige hovedroller hænger ikke på træerne i dansk film. I 2013 blev f.eks. fjorten ud af nitten spillefilm spillet af en mand. Men dansk tv-drama kan til gengæld prale af at være på forkant med ligestillingen. Her har kvindelige hovedroller nemlig længe været en fast del.

Og det har den 38-årige skuespillerinde Beate Bille benyttet sig af. Hun har nemlig netop færdigindspillet sin hovedrolle som Kira i den store Skandinaviske tv-serie ’Black Widows’, der også har svenske Cecilia Forss og norske Synnøve Macody Lund i de to andre bærende hovedroller.

De dræber deres mænd: Her ses de tre kvindelige hovedrolleindehavere i tv-serien ’Black Widows’. Fra venstre: Norske Synnøve Macody Lund, danske Beate Bille og svenske Cecilia Forss.(Foto: Viaplay/TV3)
De dræber deres mænd: Her ses de tre kvindelige hovedrolleindehavere i tv-serien ’Black Widows’. Fra venstre: Norske Synnøve Macody Lund, danske Beate Bille og svenske Cecilia Forss.(Foto: Viaplay/TV3)
 

Dræber deres mænd
Black Widows, der samtidigt får premiere i Sverige, Norge og Danmark i foråret 2016, tager udgangspunkt i tre skandinaviske kvinder, der har ondt i livet i samværet med deres mænd og derfor beslutter at sprænge dem i luften på en bådtur. Og så følger man ellers kvindernes kamp for et nyt liv - uden deres voldelige, depressive og undertrykkende mænd.

For Beate Bille har det dog ikke udelukkende været en dans på roser at springe ud i hovedrollen som Kira. Det har krævet hårde valg, 12 timers arbejdsdage og et usædvanligt kompliceret puslespil for at få familie-livet til at gå op i en højere enhed. Da Beate Bille fik tilbudt hovedrollen af den kreative producer Lars Feilberg, havde hun nemlig lige født sin lille søn Hector, der på det tidspunkt kun var tre måneder gammel.

Beate Bille bliver her i Helsinki instrueret i rollen som Kira af den danske filminstruktør Carsten Myllerup.(Foto: Simon Cederquist)
Beate Bille bliver her i Helsinki instrueret i rollen som Kira af den danske filminstruktør Carsten Myllerup.(Foto: Simon Cederquist)
 

Ammer sin søn på settet
- Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle nyde min barsel og slappe af med min lille søn Hector og min fire-årige datter Fernanda. Men jeg sagde ja til rollen, fordi jeg fik lov til at tage Hector med på de tre måneders optagelser i Finland, fortæller Beate Bille til Ekstra Bladet, da vi møder hende i en make-up-trailer i et villa-kvarter i udkanten af den finske hovedstad Helsinki. Og på hendes skød sidder den lille Hector og klukket muntert.

- Men hvordan har du kombineret de daglige optagelser i forbindelse med pasningen af din søn?

- Jeg har insisteret på at få jævnlige pauser fra optagelser, fordi jeg skal amme min søn og tage mig af ham. Og når jeg er i gang med en konkret optagelse bliver han i en nærliggende trailer passet af en finsk barnepige, siger Beate og tilføjer:

- Det har været en utrolig intens oplevelse. Jeg har jo dagligt arbejdet 11-12 timer om dagen samtidigt med, at jeg har haft en lille baby på armen i et fremmed land, siger Beate, der samtidigt har savnet sin fire-årige datter Fernanda og hendes ægtemand, filmfotografen Magnus Jønck.

Et Strygejern og en hårtørrer kan bruges til andet end tøj og hår. Her er de tre skandinaviske kvinder i gang med at tørre penge og glatte dem ud.(Foto:Viaplay/TV3)
Et Strygejern og en hårtørrer kan bruges til andet end tøj og hår. Her er de tre skandinaviske kvinder i gang med at tørre penge og glatte dem ud.(Foto:Viaplay/TV3)
 

Bedsteforældrene hjælper til
Hjemme i Danmark har Beate Bille fået hjælp af sin mor og far, kunsthistorikeren Bente Scavenius og skuespilleren Joen Bille og og sin svigermor med henblik på pasningen af fire-årige Fernanda. Hendes ægtemand Magnus Jønck har nemlig i samme periode også haft job som filmfotograf.

- Min datter har besøgt mig en enkelt weekend her i Helsinki. Men jeg er adskillige gange fløjet frem og tilbage mellem Helsinki og Danmark for at besøge min familie.

Hævnen er sød
I 2014 optrådte du nøgen i foto-bogen ’100 Great Danes’ i en kampagne, der satte fokus på vold mod kvinder, og nu springer du ud i en tv-serie, der handler om tre kvinder, der myrder deres mænd ved at sprænge dem i luften?

- Ja. Det er den ultimative hævn. Men privat er jeg er altså meget glad for min mand, og jeg har ikke tænkt mig at sprænge ham i luften, fortæller Beate Bille med et glimt i øjet. Hun glæder sig til meget snart at tage på ferie med sin mand og sine børn samt hendes mands tvillingebror Jacob Jønck og hans kone og børn. 

- Min mand er tvilling og har et særligt bånd til sin tvillingebror. Fordelen ved tvillinger er, at de altid har været vant til, at der er en anden person, der er meget tæt på dem. De er gode til at være sociale sammen med andre mennesker samtidigt med, at de er gode til at tage deres eget rum.

Norske Synnøve Macody Lund, svenske Cecilia Forss og danske Beate Bille. En powerful kvindelig trio.(Foto: TV3/Viaplay)
Norske Synnøve Macody Lund, svenske Cecilia Forss og danske Beate Bille. En powerful kvindelig trio.(Foto: TV3/Viaplay)
 

Skønt med en hovedrolle
Direktøren for det danske filminstitut Henrik Bo Nielsen har fornylig indrømmet, at der ikke er ligestilling i dansk film, blandt andet fordi der er alt for få kvindelige filminstruktører, der kommer til fadet. Er du enig i det?

- Ja. Selvfølgelig er der masser af små og store biroller til kvinder, men det er sjældent at de store kvindelige hovedroller dukker op i dansk film. Det er også derfor, at jeg på et eller andet plan har ofret så meget for at få den kvindelige hovedrolle i ’Black Widows’.

- For en sjælden gang skyld ser man en tv-serie med hele tre kvindelige hovedroller, der er i front. Og vi er ikke engang specielt kvindelige i historien. Men der er masser af spark og power i de kvinder, fortæller Beate om tv-serien Black Widows, der er blevet beskrevet som en blanding af tv-serierne ’Desperate Housewives’ og ’Fargo’.

Beate Bille.(Foto: Viaplay/TV3)
Beate Bille.(Foto: Viaplay/TV3)

Beate med lille Hector.(Foto: Kim Kastrup)
Beate med lille Hector.(Foto: Kim Kastrup)
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby