Blodet sprøjter i Berlin

Filmfestivalen 'Blodig Weekend' præsenterer Tysklands mest blodige film netop nu 'German Angst'

Se den blodige trailer for filmen her

Tre tyske fortællinger om kærlighed, sex og død. Sådan præsenteres Tysklands mest blodige film netop nu, 'German Angst', der i dag kan ses kl. 14.00 i biografen Asta i Cinemateket i København.

Blodig Weekend beskriver selv filmen som en tysk antologifortælling fra de mørke afkroge af Berlin. Her bor en ung pige i en beskidt lejlighed med sit marsvin og en mand, der er bundet og gagget i soveværelset. Et ungt døvt par overfaldes brutalt af en gruppe nynazister, men er i besiddelse af en mystisk talisman, der måske kan hjælpe dem. Og en mand forvilder sig ind i en hemmelig sexklub, hvor han loves den ultimative seksuelle oplevelse - hvis han bare holder øjnene lukkede. Hvis ikke…

Blodig Weekend: Sex med en død

Ingen censur og ingen grænser
De 3 vidt forskellige historier i German Angst er instrueret af henholdsvis Andreas Marshall, Michal Kosakowski og undergrundslegenden Jörg Butggereit, der med hans bidrag vender tilbage til filmmediet for første gang i mange år. Jörg Butggereit vil i øvrigt være stil stede og introducere filmen ved visningen om ganske få timer.

Der er ingen censur i de tre historier - og ingen grænser. Blodet sprøjter decideret op på det hvide lærred i filmen, der i øvrigt er betalt af crowdfunding.

Se den ekstremt blodige trailer her - hvis du tør