Den legendariske skuespiller Sir Christopher Lee, som hele verden har set i et hav af mørke roller i diverse blockbusters og skræk-film, døde den 7. juni 93 år gammel, mens han var indlagt på et hospital i forbindelse med hjerteproblemer.
Christopher Lee, der blev født i London den 27. maj i 1922 har blandt andet medvirket i filmen 'Dracula', og han er også kendt for sin rolle som Fransisco Scaramanga i James Bond-filmen 'The Man With The Golden Gun' fra 1974.
I de senere år er han dog blevet en legende for sin rolle som den onde Saruman i Ringenes Herre-trilogien samt i Hobbitten-trilogien. Og selvfølgelig gjorde Christopher Lee sig også bemærket som Count Dooku i de sidste to film af Star Wars-trilogien i år 2002 og i år 2005.
Lee døde søndag morgen på Chelsea and Westsminster Hospitalet i London. Beslutningen om først at offentliggøre hans død i dag skyldes hans danske kone Birgit Krønckes ønske om at informere hele familien om hans dødsfald først. Christopher Lee og Birgit Krøncke var gift i mere end 50 år.
Udover sin filmkarriere har Christopher Lee også udgivet en lang række heavy metal-albums, heriblandt Charlemagne: The Omens of Death. Han blev slået til ridder i 2009 og fik også i 2011 den fornemme Bafta-fellowship-pris i 2011.


Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.