Erik Clausen sviner Caspers Klovn-film: Åndssvagt lort

Komikeren burde have mere indhold i sine film, buldrer fødselar. Casper Christensen svarer igen med indbydelse

Se traileren til 'Dan Dream' her

En af dansk films mest rutinerede kræfter Erik Clausen fylder 75 år.

Han fejrer sin halvrunde fødselsdag ved at sende en stikpille imod entertainer, komiker og filmmager Casper Christensen.

Manden bag de populære Klovn-film bruger simpelthen indersiden af kasketten for lidt i sine film.

- Der er en tendens til, at man appellerer til laveste fællesnævner. Sender Casper Christensen og Frank Hvam ud på endnu et eller andet halvåndssvagt lort, som de burde være vokset fra i 3. G.

- Det er slet ikke dér, vi skal hen, lyder det fra Erik Clausen, som Ekstra Bladet har mødt i køkkenet på Vesterbro.

Erik Clausen nær hjemme på Vesterbro. Foto: Tariq Mikkel Khan
Erik Clausen nær hjemme på Vesterbro. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

DER ER MERE CLAUSEN RÅT FOR USØDET I DETTE INTERVIEW:

Clausen fylder 75: Trump kan blive skidegod

- Men der er jo mange, som går ind og ser Casper Christensens film?

- Det er da fint for ham. Men hvorfor udfordrer han dem så ikke. Erobrer noget af det mentale land, hvor der ligger nogen antydninger af, at han har gjort sig nogle tanker om andet end sig selv. Om den politiske situation. Om Uffe Elbæk eller noget andet. For fanden da. Eller flygtninge.

Casper Christensen kommer 30. marts med komedien 'Dan Dream' om opfindelsen af en dansk elbil i 1980'erne.

Erik Clausen medgiver da også, at film og tv fint kan fungere som afslappende underholdning.

- Selvfølgelig har folk et behov for at slappe af. Jeg ser sgu da også 'X Factor' og hævder straks, at de talentfulde mennesker skyldes at man i 1970'erne besluttede, at der skulle være musikskoler i alle byer. Det kunne vi ikke synge, da jeg var dreng. Der kunne vi kun synge 'Vi sejler op af åen'. 

Erik Clausen som Axel i 'Den store badedag' fra 1991. Foto: TV2
Erik Clausen som Axel i 'Den store badedag' fra 1991. Foto: TV2

Casper C: Han har jo ret
Casper Christensen tager kritikken fra Erik Clausen med et smil. Og langer straks en invitation mod fødselaren.

- Manden har jo fuldstændig ret. Det er også derfor, jeg på stående fod vil invitere Erik Clausen ind og se vores nye film, som netop handler om at tage stilling her i livet og skide på jantaloven og gøre noget godt for hinanden og miljøet.

- Det kan ikke være en bedre reklame Erik Clausen har givet mig. Det skal han have tak for.

- Så hans kritik er simpelthen rigtig nok? Der har jo ikke været meget politik eller flygtninge i dine film...

- Erik Clausen og jeg arbejder egentlig med mange af de samme ting. Det handler om at se en tendens i tiden og så udfordre den komisk. Det synes jeg egentlig, vi gør i Klovn-tingene. Det er jo et billede af mennesket. som kun går op i sig selv, fordi det ikke har nogen problemer. Så skaber det småproblemer for sig selv. Idiotiske små detaljer, som viser, hvor lidt mennesket egentlig har på hjertet.

Casper C: Han har ikke rigtig ret
- Erik Clausen er mere, hvis man skal sige det pænt, grov i sit maleri. Lidt ligesom protestsangen. Han maler med den brede pensel, så bageste række ikke er i tvivl om hans budskab.

- Så han har ikke rigtig ret. Men vi er de samme steder fra. Men jeg er glad for at han tror på, at jeg kan mere, end det jeg har vist ham. Det vil jeg så gøre mig umage for at gøre.

- Så Clausen misser den samfundskritik, der ligger i dine film?

- Ja, det gør han. Det tror jeg sker meget nemt, fordi man kommer til at sidde og grine nogen gange af nogle andre ting. Der er nogen, som løber med en bar røv i en Klovn-film. Så kan man misse pointen. Der forskellige måder at få lempet nogle budskaber ind.

- Men i den nye film er det lidt mere klart, så den skal han ind og se, siger Casper Christensen.

Ambitionen er derfor, at Casper Christensens fremtidige film masser af substans på flere niveauer.

- Jeg har ikke lyst til at lave 'Langt fra Las Vegas' en gang til, konstaterer han.

Casper Christensen og Frank Hvems  nye film Dan Dream får biografpremiere 30. marts. Her ses de under optagelserne. Foto: Stine Tisvilde
Casper Christensen og Frank Hvems nye film Dan Dream får biografpremiere 30. marts. Her ses de under optagelserne. Foto: Stine Tisvilde
 

 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde