Det er ikke kun de helt friske og nye film, der er værd at se. Der er produceret masser af kvalitets film gennem tiderne, som i den grad stadig holder i dag. Det beviser streamingtjenesten Viaplay blandt andet med sit bud på fem klassiske kultfilm, som man kan se i de mørke vintermåneder. Filmene strækker sig lige fra 1969 og frem til år 2002. Og på verdens største film-site IMDB har de en minimum-score på 7,4 ud af 10.
(artiklen fortsætter under billedet)
Easy Rider (1969)
Easy Rider er en amerikansk road movie fra 1969 produceret af Peter Fonda og instrueret af Dennis Hopper. En kultfilm, hvor Dennis Hopper bag sin motorcykel er med til at portrættere hippie-idealerne og den amerikanske modkultur i slutningen af 1960’erne. En must-see-film for alle mænd.
(artiklen fortsætter under billedet)
Raising Arizona (1987)
En af brødreparret Joel og Ethan Coens mindre kendte film er Raising Arizona fra 1987 med Nicolas Cage i hovedrollen. Filmen blev optaget på kun 10 uger og har siden opnået kultstatus blandt det amerikanske kritikerkorps. Blandt andet på grund af de humoristiske undertoner og Nicolas Cages fandenivoldskhed, som efter sigende blev affødt af gentagne skænderier med Coen-brødrene under de intense filmoptagelser.
(artiklen fortsætter under billedet)
The Man Who Wasn’t There (2001)
En anden must-see-kultfilm af Coen-brødrene er The Man Who Wasn't There fra 2001. Historien er fortalt i neo-noir-stil og centrerer omkring hovedpersonen Ed Crane, der er frisør i efterkrigstidens USA. Et unikt stemningsbillede af halvtredsernes New York med Billy Bob Thornton i hovedrollen.
(artiklen fortsætter under billedet)
Equilibrium (Cubic) (2002)
Oplev Christian Bale i denne science fiction-film, hvor hovedparten er scenerne er optaget i Berlin. Ifølge moviebodycounts.com begår Christian Bale det tredjehøjeste antal mord i filmhistorien i én enkelt film med 118. Til sammenligning har Sylvester Stallone 87 drab på samvittigheden i Rambo I, Arnold Schwarzenegger 81 i Commando og Wesley Snipes 77 i Blade II.
(artiklen fortsætter under billedet)
Memento (2002)
Memento er skrevet og instrueret af Christopher Nolan og foregår i to forskellige narrative forløb. I filmen forsøger hovedpersonen at skabe sammenhæng i glimt fra fortiden, og den betegnes af mange som forløberen til Inception. Hvis du var vild med Inception og The Dark Night, bør du også se Momento, som er Nolans egentlige gennembrudsfilm.