George Lucas om 'Star Wars'-salg: Som en skilsmisse

Den 71-årige instruktør George Lucas forklarer sit anstrengte forhold til den nye 'Star Wars'-film

'Luke Skywalker' får hold-kæft-bonus

Kæmpe auktion med Star Wars-effekter

Star Wars-fans over hele verden tæller i øjeblikket dagene til den nye film om stjernekrigen i en fjern, fjern galakse får premiere. Også den oprindelige skaber og instruktør af serien, George Lucas, må vente i spænding, han er nemlig ikke involveret i produktionen af den nye film.

Nu fortæller den 71-årige instruktør om det, han selv beskriver som en skilsmisse fra Star Wars.

- Jeg kalder det en skilsmisse. Det kan ikke lade sig gøre at arbejde hen over skulderen på en anden. Enten er du diktatoren, eller også er du ikke, siger instruktøren, der også står bag Indiana Jones-serien, til The Washington Post.

Luke, Leia eller Vader - Hvem er din 'Star Wars'-favorit?

George Lucas med et par trofaste stormtroopers ved sin side. (Foto: AP)
George Lucas med et par trofaste stormtroopers ved sin side. (Foto: AP)
 

Indkasserede 28 milliarder
George Lucas solgte sit produktionsselskab Lucasfilm ltd. til Disney for tre år siden, og han er derfor ikke at finde i rulleteksterne til den nye film. Til gengæld indkasserede den erfarne instruktør over 28 milliarder kroner for salget af produktionsselskabet.

- Jeg vidste, at jeg ikke kunne være involveret i filmen. Jeg ville bare gøre dem dårligt tilpas. Jeg ville gøre mig selv dårligt tilpas. Det ville sikkert ødelægge visionen med filmen - J.J. Abrams har en vision, og det er hans vision, siger George Lucas, der har overladt instruktørsædet til "Lost"-instruktøren Jeffrey Jacob Abrams.

Lidt akavet
Selvom George Lucas glæder sig til at se fortsættelsen at det, han begyndte, indrømmer han også, at det er lidt akavet. Han sammenligner situationen med at tage til sit barns bryllup, hvor man har sin nye kæreste med, men er tvunget til at se og være sød ved sin ekskone, som også er der.

'Star Wars: The Force Awakens' har dansk premiere 16. december.

Syg fan nåede at se ny Star Wars-film inden død