Harrison Ford taler ud om 'Star Wars'-ulykke

Harrison Ford fortæller nu, hvordan en højteknologisk dør sendte ham til tælling under filmoptagelserne til 'The Force Awakens'

Her er anmeldelsen af filmen

Star Wars fortsætter: Harrison Ford klar igen

Harrison Ford skadet under Star Wars optagelser

Harrison Ford har set stjerner af smerte, efter at han fik en tur i kødhakkeren under indspilningen af den nye Star Wars-film 'The Force Awakens'.

Skuespilleren, der nærmest er blevet synonym med eventyrfilm, endte nemlig med flere brækkede knogler og en forvredet ankel, da han blev mast af en superavanceret, hydraulisk dør.

- I den originale film ville døren, hvis der havde været en dør, være blevet lukket manuelt. Men nu har vi så mange penge og så god teknologi, at de byggede en hydraulisk dør, der lukker med lysets hastighed, fortalte den garvede sølvræv ifølge Hello! Magazine.

Harrison Ford og hans uldne makker Chewbacca. (Foto: AP)
Harrison Ford og hans uldne makker Chewbacca. (Foto: AP)
 

Brækket ankel skaber panik om Star Wars-optagelser

Harrison Ford efter flystyrt: - Jeg har det godt

Nysgerrig pilfinger
Det var en nysgerrig pilfinger, der kom til at udløse døren, mens Ford stod under den, og det møde slap skuespilleren, der er tilbage i rollen som Han Solo, ikke nådigt fra.

- En eller anden så knappen til døren og sagde: 'gad vide, hvad det her er?', og så røg døren ned og ramte mig på min venstre hofte, fortæller Ford og udpensler de gruopvækkende detaljer fra ulykken:

- Så slyngede den mit venstre ben op og vred min ankel om, og mens den pressede mig ned mod gulvet blev mine ben klasket mod en rampe, så begge knoglerne i mit venstre ben brækkede.

Syndebuk
Syndebukken, der nok ikke har været populær blandt resten af filmfolkene, slipper dog for at komme til at stå ansigt til ansigt med den kombinerede Han Solo og Indiana Jones. Ford siger nemlig, at han ikke har planer om at finde ud af, hvem der trykkede på knappen.

- Jeg ved ikke, hvem der gjorde det, og jeg vil ikke vide det, siger skuespilleren, der dog kan glæde sig over, at hans skavanker ikke har været forgæves. 'The Force Awakens' har ifølge The Guardian indtjent hele 3,56 milliarder kroner i dens første weekend i biograferne.

Harrison Ford på operationsbordet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt