Hjemløs dansk skuespiller med gigant-succes

Roland Møller er tredobbelt Bodil-nomineret og springer meget snart ud i sin første hovedrolle - men alligevel bor han på sofaen hos sine venner

Den 43-årige skuespiller Roland Møller drømmer om snart at få sin egen lejlighed, så han bedre kan koncentrere sig om sin allerede fantastiske karriere. (Foto: Mogens Flindt)
Den 43-årige skuespiller Roland Møller drømmer om snart at få sin egen lejlighed, så han bedre kan koncentrere sig om sin allerede fantastiske karriere. (Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning

Han er 43 år, stærk som en bjørn og kigger på folk med et stålfast blik. Men bag den lidt barske facade gemmer der sig en finurlig humørbombe, der med kraftig fynsk accent kan snakke røven uden af bukserne på enhver.

Roland Møller har på trods af flere voldsdomme samt en kriminel fortid, der blev afsluttet i 2002, gjort det stort set umulige. Gennem de sidste fem år er han nemlig blevet nomineret til en birolle-Bodil hele tre gange for filmene ’R’, ’Kapringen’ og ’Nordvest’. For sidstnævnte film vandt han oven i købet sin første Bodil.

På torsdag går Roland Møller et stort skridt videre og springer ud i sin første hovedrolle i filminstruktøren Martin Zandvliets danske film ’Under sandet’, hvor han spiller den danske sergent Carl Leopold, der i 1946 får kommandoen over en flok helt unge tyske soldaterdrenge, der bliver beordret op til Danmark for at fjerne de mange tusinde miner, som tyskerne efter besættelsen af Danmark efterlod i sandet hele vejen langs den jyske vestkyst.

Dansk skuespiller filmer med Charlize Theron

(artiklen fortsætter under billedet)

Roland Møller kan godt se barsk ud, men bag facaden er han en finurlig humørbombe.(Foto: Mogens Flindt)
Roland Møller kan godt se barsk ud, men bag facaden er han en finurlig humørbombe.(Foto: Mogens Flindt)
 
300 unge tyskere døde
En nærmest umenneskelig opgave, hvor en lille forkert bevægelse kan koste dig livet. Af de 2000 unge tyskere mellem 15-20 år, der ryddede miner i 1946 døde de 300, mens ca. 500 blev alvorligt såret.

- Jeg husker tydeligt, da vi indspillede en scene, hvor en af drengene fik sprunget begge sine arme af ved en minesprængning. Der måtte jeg sgu lige knibe en lille tåre. Vi indspillede jo scenen ved den jyske vestkyst, hvor det hele var sket i virkeligheden. Og jeg tænkte på, hvor onde mennesker kan være overfor hinanden, siger Roland Møller til Ekstra Bladet, da vi møder ham på Nordisk Film og tilføjer:

- De her arme stakkels tyske drenge. De var spædbørn, da Hitler kom til magten. Og i hele deres tidlige ungdom har de været medlem af Hitler Jugend. De har aldrig oplevet at være børn eller at lege. Og så bliver de beordret til Danmark, hvor de bliver udsultet og kastet ud i en livsfarlig opgave.

300 unge tyskere døde af mine-sprængninger ved den jyske vestkyst

For Roland Møller, der taler tysk i ca. 80 procent af filmen, var det en stor udfordring at spille sammen med 14 unge tyske skuespillere, der var væk fra deres far og mor i et fremmed land uden opsyn.

- Der kunne godt gå lidt pjat og pjank i den. En dag tabte jeg besindelsen og råbte og skreg af dem, fordi jeg syntes, at de var ukoncentrerede. Jeg sagde dog bagefter undskyld. Og det havde de respekt for. Samtidigt med, at de fik respekt for mit temperament. Og det blev faktisk en fordel for filmen, at de også frygtede mig lidt i virkeligheden.

(artiklen fortsætter under billedet)

Roland Møller ses her i rollen som den danske sergent Carl Leopold, der i 1946 har kommandoen over en flok unge tyskere, der skal rydde den jyske vestkyst for alle de miner, som tyskerne gravede ned i sandet under besættelsen af Danmark. (Foto: Nordisk Film)

Jeg lærte tysk af min mormor
Roland Møller mener i øvrigt, at hans tyskkundskaber var en af årsagerne til, at han fik den store hovedrolle.

- Min mormor er tysker og har lært mig at tale tysk, siden jeg var en lille knægt. Hvis jeg skulle have en småkage, så skulle jeg først bede om den på dansk, og bagefter på tysk, og så fik jeg småkagen.

Rolands danske morfar tog lige efter Den Andens Verdenskrigs afslutning til Hamborg, hvor han fik arbejde med henblik på at genopbygge Tyskland. Her mødte han sin kommende kone, der hurtigt blev gravid. I maven havde hun Rolands mor. Familien flyttede dog til Danmark, da Rolands mor kun var tre år gammel.

Vigtigt med skulderklap
For mønsterbryderen Roland Møller har det i øvrigt været ekstremt vigtigt, at han tre gange er blevet nomineret til en Bodil og også har vundet en Bodil.

- Bodil-nomineringerne kom som regel efter en lang vinterperiode, hvor jeg havde opbygget en mindre depression, fordi der ikke rigtigt var sket noget. Det kan jo godt være svært, når man ikke tjener så mange penge og ikke har noget sted at bo og alle folk samtidigt tror, at man er hamrende rig. Men de her nomineringer kom som de rigtige skulderklap på de rigtige tidspunkter.

- Jeg sagde hver gang til mig selv: Nu skal du sgu lige stramme ballerne Roland. Du har fat i noget her. Der er nogen, der synes, at du kan et eller andet.

Roland rykker i Tokyo: Fornem hovedrolle-pris

Netop nu bor Roland på sofaer rundt omkring hos gode venner. Men gennem de sidste par måneder har hans hjemløshed ikke været det store problem, fordi han har rejst verden rundt for at promovere filmen ’Under Sandet’ til blandt andet London, Tokyo, Toronto, Rom, Hamborg og Berlin.

-Men i hverdagen stresser det mig lidt, at jeg er hjemløs. Det er svært at sidde og fordybe sig, hvis jeg skal sidde og læse op på et manuskript til en casting. Men nu skal jeg altså have fundet et sted at bo. Det andet her, det holder sgu ikke. Jeg har meldt mig ind på boligportalen, og jeg søger ca. to lejligheder om dagen, og jeg får også to afslag om dagen. Og jeg får oven i købet afslag, selv om jeg lyver helt vildt. Jeg skriver nemlig, at jeg er en stille og rolig skuespiler, der ikke ryger og aldrig holder fest.

Dansk film åbner i Toronto

(artiklen fortsætter under billedet)

Roland Møller truer her i rollen som sergent Carl Leopold to af de unge tyske soldater med en pistol.(Foto: Nordisk Film)
Roland Møller truer her i rollen som sergent Carl Leopold to af de unge tyske soldater med en pistol.(Foto: Nordisk Film)
 
Mine forældre er stolte af mig
Hvad siger dine forældre til, at det er gået så godt for dig?

- De er meget stolte over det. De har jo tidligere været vant til at læse nogle andre ting om mig i aviserne. Før i tiden, når jeg ringede hjem, kunne det være for at spørge, om min mor ikke lige kunne komme over med noget tøj til mig i fængslet. Når jeg i dag ringer hjem, er det f.eks. for at fortælle, at jeg har vundet en filmpris eller har fået en hovedrolle. Så der er nye boller på suppen. Og det gør min mor glad, siger Roland og tilføjer:

- Og jeg vil lige understrege, at det bestemt ikke har været mine forældres skyld, at jeg har gået en omvej her i livet. Det skyldes helt sikkert mit kriger-gen. Og jeg er glad for, at jeg langt om længe kan gøre mine forældre stolte, for de har sgu altid været der for mig i både tykt og tyndt.

Her kan du høre instruktør Martin Zandvliet fortælle om 'Under Sandet'

Her viser Roland Møller sit store temperament i rollen som sergent Carl Leopold.(Foto: Nordisk Film)
Her viser Roland Møller sit store temperament i rollen som sergent Carl Leopold.(Foto: Nordisk Film)

Roland Møller som sergent Carl Leopold iført en engelsk uniform, fordi der var mangel på danske uniformer.(Foto: Nordisk Film)
Roland Møller som sergent Carl Leopold iført en engelsk uniform, fordi der var mangel på danske uniformer.(Foto: Nordisk Film)

Liggende i sandet stikker en ung tysk soldat en pind i jorden for at finde frem til de dødbringende miner.(Foto: Nordisk Film)
Liggende i sandet stikker en ung tysk soldat en pind i jorden for at finde frem til de dødbringende miner.(Foto: Nordisk Film)
 
På rad og række kryber de unge tysker frem langs sandet for at finde minerne, der er begravet lige under sandet.(Foto: Nordisk Film)
På rad og række kryber de unge tysker frem langs sandet for at finde minerne, der er begravet lige under sandet.(Foto: Nordisk Film)
 
Som afslutning på dagen går de unge tyske soldater den såkaldte dødsmarch hen over det område, de har gennemsøgt for miner for at være helt sikre på, at ingen miner er overset.(Foto: Nordisk Film)
Som afslutning på dagen går de unge tyske soldater den såkaldte dødsmarch hen over det område, de har gennemsøgt for miner for at være helt sikre på, at ingen miner er overset.(Foto: Nordisk Film)
 
En ung minesprængt soldat bliver her trøstet af sin ven.(Foto: Nordisk Film)
En ung minesprængt soldat bliver her trøstet af sin ven.(Foto: Nordisk Film)
 
En ung tysk soldat trøster sin ven, der er dybt ulykkelig, fordi hans tvillingebror lige er sprunget i luften af en landmine.(Foto: Nordisk Film)
En ung tysk soldat trøster sin ven, der er dybt ulykkelig, fordi hans tvillingebror lige er sprunget i luften af en landmine.(Foto: Nordisk Film)
 
Filminstruktøren Martin Zandvliet. (Foto: Nordisk Film)
Filminstruktøren Martin Zandvliet. (Foto: Nordisk Film)
 
Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind