Annonce:
Annonce:

Hollywood elsker danske David

David Dencik er en af de danske skuespillere, der har lavet flest udenlandske film og har blandt andet spillet sammen med Tommy Lee Jones, Bradley Cooper og Jennifer Lawrence

Skuespiller David Dencik har travlt - blandt andet fordi, der er bud efter ham fra mange engelske produktioner. (Foto: Polfoto)
Skuespiller David Dencik har travlt - blandt andet fordi, der er bud efter ham fra mange engelske produktioner. (Foto: Polfoto)
Annonce:
Følg Underholdning

David Dencik har været en travl mand de seneste par måneder - især når det kommer til biografpremierer.

Siden august har han været med i ikke mindre end tre premiere-aktuelle biograffilm. Senest i sidste uge, hvor Susanne Biers amerikanske drama 'Serena' havde premiere.

Og allerede på torsdag er han med i endnu en, nemlig westerndramaet 'The Homesman', hvor han sammen med Sonja Richter spiller over for Tommy Lee Jones, Hilary Swank og Meryl Streep.

Det slutter dog ikke her.

Allerede fredag er han nemlig involveret i endnu en biografpremiere, når den svenske storfilm 'Gentlemen', hvor han spiller hovedrollen, har premiere over hele Sverige.

Heldigvis er David Dencik vant til at have travlt.

Annonce:

Hele 2013 brugte han for eksempel på at indspille 'Gentlemen', hvilket blandt andet betød, at han skulle lære at bokse og spille klaver - og samtidig grave sig helt ind i sin rolle, som alle svenskere kender og har et forhold til fra 80'er-romanen af samme navn som filmen.

Oven i det nåede han alligevel samme år også lige at tage til den amerikanske ørken i New Mexico for at indspille 'The Homesman'.

Dansk skuespiller til Metallica med Bradley Cooper

Populær i Hollywood
At 40-årige David Dencik har så travlt, hænger især sammen med, at han er blevet ualmindelig populær i Hollywood. Skuespilleren, der er født i Sverige, men opvokset i Danmark, er en af de danskere, der har flest engelske produktioner på cv'et.

- Over de seneste fem år har to-tredjedele af mit arbejde nok været i Danmark og Sverige, mens en tredjedel er engelsksprogede film, siger David Dencik til Ekstra Bladet.

Indtil videre har han blandt andre delt rulletekster med Daniel Craig, Gary Oldman og Steven Spielberg, og i torsdags kunne han også tilføje Jennifer Lawrence og Bradley Cooper til listen.

Annonce:

I Susanne Bier-filmen 'Serena', der handler om et ungt pars udfordringer i 20'ernes USA, spiller David Dencik over for begge Hollywood-stjerner. Især Bradley Cooper havde han mange scener med. Første møde mellem de to skuespillere blev dog en anelse akavet.

- Jeg skyndte mig at give ham et knus, så jeg ligesom fik brudt isen, men jeg ved egentligt ikke, om han var helt med på det, siger David Dencik, der dog hurtigt følte sig på lige fod med stjernen, som han snakkede med om tykt og tyndt, og Bradley Cooper inviterede også danskeren med til Metallica-koncert.

Anmeldelse: Biers dårligste film i årtier

 

Du kan se traileren til 'Serena' herover.

Udfordring i sproget
Rent arbejdsmæssigt er der dog ifølge David Dencik ikke den store forskel på at spille over for Bradley Cooper i forhold til for eksempel Mads Mikkelsen eller Nicolas Bro.

Annonce:

- Den største forskydning ligger ikke i, at det er Bradley Cooper, men i at scenerne foregår på et andet sprog. Det, at jeg skal til at formulere mig og mine tanker på engelsk, er en langt større udfordring, end man lige tror. Det bliver mere hakkende, og man har ikke tilgang til samme sproglige bibliotek, som når det er på dansk.

Når David Dencik arbejder på engelske produktioner, må han bruge længere tid på sit forarbejde.

- Jeg kæmper meget mere med at huske replikkerne på engelsk. Hvis jeg starter en scene på dansk, så ved jeg, at jeg nok skal kunne huske replik nummer syv, når den kommer, hvis jeg bare går med i flowet, men på engelsk kan jeg godt blive mere spændt op omkring, om jeg kan huske min næste replik, siger David Dencik og forklarer, at det går ud over skuespillet, hvis han bruger for meget energi på at huske sin næste replik, for så hører han ikke lige så godt efter, hvad hans medskuespillere siger under optagelserne.

Det går ud over nærværet i skuespillet.

Annonce:

- Så der skal arbejdes meget mere med stoffet, når det er på engelsk. Jeg tror, at jeg arbejder fire gange så lang tid med det, som hvis det var på dansk, fortæller David Dencik.

Pilou Asbæk og David Dencik i Fasandræberne

 

David Dencik trækker med glæde i arbejdstøjet, når udlandet ringer efter ham. (Foto: Polfoto)
David Dencik trækker med glæde i arbejdstøjet, når udlandet ringer efter ham. (Foto: Polfoto)

Klar med flere film
Han har dog ingen planer om at stoppe arbejdet med de udenlandske film på trods af det ekstra arbejde, det engelske sprog giver. Og han har da også allerede flere Hollywood-produktioner i støbeskeen.

I løbet af 2015 får både 'Kidnapping Freddy Heineken' med Anthony Hopkins og 'Regression' med Emma Watson premiere. David Dencik spiller med i begge.

Over de seneste år har han da også brugt lang tid i Los Angeles og er blevet langt bedre til at nuancere sit engelske sprog.

I 'Serena' spiller han eksempelvis en rolle, der lige så godt kunne have være udfyldt af en amerikaner.

Sådan var det ikke i 'The Homesman', hvor han spiller en dansker, der er flyttet langt ud på den amerikanske prærie.

Her ville Tommy Lee Jones, der instruerede filmen, ikke have, at David Dencik lød for amerikansk.

Annonce:

- Tommy Lee Jones sagde til mig, at jeg skulle producere en tyk dansk accent. Mit sprog skulle ikke lyde amerikansk. Det skulle lyde, som når Villy Søvndal taler engelsk. Det gjorde jeg naturligvis med glæde, men ellers har jeg en privat ambition om, at jeg skal være lige så overbevisende på engelsk som en amerikaner, som for eksempel i 'Serena'. Hvad andre synes om resultatet, ved jeg ikke, men det er i hvert fald tanken, siger han.

Tommy Lee Jones vild med Sonja Richter

Erfaren instruktør
Filmoptagelserne til 'The Homesman' i den amerikanske ørken, hvor også hitserien 'Breaking Bad' er optaget, var en stor oplevelse.

- Vi optog i New Mexico, og der blæste en stiv kuling fra morgen til aften. Nogle gange var det hundekoldt, og andre gange var det brandvarmt. Jeg forstod slet ikke, hvordan man kunne leve der, og det var en kæmpe oplevelse at være der i længere tid, siger han og tilføjer, at han sammen med Sonja Richter, der også er med i filmen, lejede en bil og kørte rundt og så området, når de ikke havde optagelser.

Arbejdet med Tommy Lee Jones var nærmest en lige så stor oplevelse som det vindblæste, golde landskab.

Annonce:

- Tommy Lee Jones har en stor rutine og erfaring på grund af sin alder. Han var en mand af få ord, men når han først sagde noget, betød det meget. Han var meget rosende omkring vores arbejde, og han var meget glad for, at vi kom over.

I filmen spiller David Dencik langt fra guds bedste barn og voldtager flere gange sin kone, der er blevet sindssyg.

- Min karakter prøver på at reproducere sig selv. Han gør det på en ufølsom måde, må man sige, men han er desperat. Han gør det ikke for nydelsens skyld. Alle pigerne i filmen er sindssyge, og det er i alle tilfældene koblet til reproduktion. Den ene smider et barn i toilettet. Den anden har mistet alle sine børn. Og uden børn var man jo virkelig på spanden dengang langt ude på prærien.

Sonja Richter med i hele to film i Cannes

I 'The Homesman' spiller både David Dencik og Sonja Richter over for Tommy Lee Jones og Hilary Swank. (Foto: AP)
I 'The Homesman' spiller både David Dencik og Sonja Richter over for Tommy Lee Jones og Hilary Swank. (Foto: AP)

Synd for Susanne
Filmen har fået pæne modtagelser af pressen verden over. For eksempel har The Telegraph og Independent givet den henholdsvis fire og fem stjerner ud af fem.

Helt samme modtagelse har 'Serena' ikke fået.

Annonce:

Både de udenlandske og de danske anmeldere har sablet filmen ned, og her i Ekstra Bladet kunne filmanmelder Henrik Queitsch kun svinge sig op på to stjerner.

- Jeg får lidt ondt af Susanne Bier, fordi både hun og filmen fortjener en bedre skæbne. Der er nogle skide gode ting i filmen, og Jennifer Lawrences samspil med Bradley Cooper er virkelig godt, siger David Dencik og tilføjer:

- Det handler selvfølgelig om temperament og attitude. Jeg mener, at Susanne har lavet et stort stykke arbejde. Hun er blevet ved og har været insisterende omkring, at den skulle ud, på trods af at det har taget 2½ år. Jeg ved ikke, hvad der er sket i den tid, men jeg håber, at hun er glad, og det tror jeg også, at hun er, for hun har al mulig grund til at være glad for den film.

Anmelderne sabler Biers 'Serena' ned

Hollywood smadrede Biers nye film

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: