Husmor-porno får smæk af anmelderne

Kun mx.dk's gæsteanmelder Pia Kjærsgaard kalder 'Fifty Shades' seriøs og spændende

Der er ikke meget sex at komme efter i 'Fifty Shades'.

Hvis vi lige et kort øjeblik tillader os at se bort fra gæsteanmelder på Metroxpress Pia Kjærsgaard, som efter visningen af ’Fifty Shades of Grey’ kvitterede med fire – tæt på fem – stjerner for filmen, så er det øvrige danske anmelderkorps enige om, at det er en trist film.

Pia Kjærsgaard fascineret af Fifty Shade-filmen

Anmeldelse: Helt impotent

Ingen jordskælvs-orgasmer
Politiken topper med at give tre stjerner og skriver: ’Romanen er litterær porno, filmen er softcore elskov med et strejf af silkeslipse-bondage og et enkelt svirp med pisken i det livmoderrøde SM-rum.

Grotesk nok hverken hører eller ser vi Ana få en af de jordskælvende orgasmer, som bogen er spækket med.

Og eksistensen af Greys pik er reduceret til et splitsekunds syn af mørke pubeshår. Og hvorfor er en badekarsscene, hvor Ana i bogen giver sit første vilde blowjob, nu reduceret til lidt mild sæbesvampeskrub mellem hendes ben?

Man savner, at filmen lader sig rive lige så liderligt og mandebegærligt, uforfængeligt og uselektivt med, som E.L. James gjorde i sin roman: Skamløst, smagløst – og effektivt’.

Altmodisch og infantil
Berlingske, BT og Jyllands-Posten giver filmen to stjerner.

BT: ’Mest af alt er der kommet et langsommeligt, klichefyldt, altmodisch, infantilt og lommepsykologisk melodrama ud af E.L. James’ roman, der lidt hånligt blev omtalt som ’husmor-porno’’.

Jyllands-Posten: Der skulle ligge en ridepisk i foyeren hos alle de biografer, der har valgt at sætte den imponerende usexede filmatisering af ’Fifty Shades of Grey’ op. Så kan man lige svirpe sig selv over fingrene på vejen ud for at vågne efter den over to timer lange kriminelt kedsommelig ligegyldighed, som filmen er’.

Uinteressant
Berlingske: ’Første del af filmen er en lidt stiv, men også i glimt sødmefuld, romantisk komedie. Værre, meget værre, bliver det imidlertid, da Anastasia og Mr. Grey kommer tættere på hinanden, og hans mørkere side begynder at bryde den polerede Hugo Boss-modelfacade. Der er nemlig ikke skyggen af farlighed i Jamie Dornan, der er pæn at se på, men også uendeligt uinteressant’.

Pia Kjærsgaard er i modsætning til de øvrige meget begejstret: - Det er ikke kun en film for husarerne. Der er mere seriøsitet bag. Det er en spændende og smuk film, og de to skuespillere er fantastiske dygtige. Faktisk er det en film, alle kan se, fordi den ikke går over pornogrænsen, erklærer hun.

Så LIDT sex er der i 'Fifty Shades of Grey'-filmen

Unge kvinder kan ikke tåle s/m-bog

Husmor-porno for alle pengene

Hør, hvad en række af de danske kendisser mente om filmen:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri