Instruktør: Ny 'Star Wars' bliver en pigefilm

Instruktøren håber, at det bliver en 'mor-datter-succes'

Instruktør Jeffrey Jacob Abrams på filmsettet i Abu Dhabi (Foto: AP)
Instruktør Jeffrey Jacob Abrams på filmsettet i Abu Dhabi (Foto: AP)

George Lucas om 'Star Wars'-salg: Som en skilsmisse

Lyssværd, krig og sære væsner er ikke kun forbeholdt mandlige seere.

I hvert fald håber instruktøren af den nye Star Wars film, 'The Force Awakens', at filmen vil appellere mere til et kvindeligt publikum. Det skriver NME.

Med et særligt fokus på kvindelige karakterer i filmen, for eksempel den heltemodige Rey, håber han at tiltrække kvinder til stjernekrigs-eventyret.

- Star Wars var altid en drengeting, og en film som drenge ville tage deres sønner til. Og selvom det stadig er tilfældet, håber jeg, at det her kunne være en film, som mødre ville tage deres døtre til også, siger han til Good Morning America.

Helt vildt: Se den imponerende 'Star Wars'-hyldest

Jeffrey Jacob Abrams håber, at filmen generelt vil tiltrække unge seere, som kan se sig selv i filmen.

- Jeg glæder mig bare til, at børn ser denne her film og ser sig selv i den og opdager, at de er i stand til at gøre ting, som de aldrig troede var mulige, siger han videre.

Filmen vil også byde på skuespillere som Lupita Nyong'o, der spiller rumpiraten Maz Kanata og Game of Thrones-stjernen Gwendoline Christie's som kaptajn Phasma. Prinsesse Leia bliver spillet af Carrie Fisher.

Syg fan nåede at se ny Star Wars-film inden død