Komediedrama storfavorit til Golden Globe

Komediedramaet med Michael Keaton i hovedrollen er nomineret til hele syv Golden Globe-statuetter

'Birdman' er nomineret til hele syv Golden Globes. Her er det Michael Keaton (tv.) og Edawrd Norton i en scene fra komediedramaet. (Foto: AP)
'Birdman' er nomineret til hele syv Golden Globes. Her er det Michael Keaton (tv.) og Edawrd Norton i en scene fra komediedramaet. (Foto: AP)

Torsdag eftermiddag dansk tid blev sløret løftet for, hvem der har chancen for at løbe af sted med en Golden Globe-statuette, når prisuddelingen løber af stablen 11. januar 2015.

Her kommer filmen 'Birdman' til at stå med de bedste kort på hånden. Komedie-dramaet med Michael Keaton i hovedrollen er nemlig nomineret til hele syv priser.

'Birdman' er blandt andet nomineret i kategorien som bedste komedie eller musical, og Keaton selv er også nomineret til bedste hovedrolle i samme kategori.

Filmmagasinet TV: Skal du se årets mest ventede film?

Ud over Micahel Keatono og Edward Norton er også Emma Stone på rollelisten i 'Birdman'. (Foto: AP)
Ud over Micahel Keatono og Edward Norton er også Emma Stone på rollelisten i 'Birdman'. (Foto: AP)

Her kommer han til at kæmpe med de tidligere Oscar-nominerede Ralph Fiennes, Bill Murray og Joaquin Phoenix, samt den dobbelte Oscar-vinder Christoph Waltz. Keaton er selv tidligere Golden Globe-nomineret for filmen 'Live from Bagdad' fra 2002.

Filmen, om en falleret skuespiller fra en superheltefilm, der forsøger at genoplive sin karriere på teatret, menes også at være favorit til at tage flere nomineringer ved den forestående Oscar-uddeling.

I kategorien 'bedste drama' er de anmelderroste film 'Boyhood' og 'Foxcatcher' blandt de nominerede.

På den internationale film-front forventes det helt store trækplaster 
i 2015 at blive den nye ’Star Wars’-film. Foto: AP Underholdning Film: 2015 bliver et drømmeår for drengerøve

Filmen 'Boyhood' er også blandt de nominerede til en Golden Globe. (Foto: UIP)
Filmen 'Boyhood' er også blandt de nominerede til en Golden Globe. (Foto: UIP)
 

Derudover er Steve Carell er nomineret som bedste skuespiller i et drama for sin rolle i netop 'Foxcatcher' - en rolle der er meget ulig de roller, som komikeren Carell normalt spiller.

Golden Globe-uddelingen får også dansk islæt i form af det polsk-danske 2. verdenskrigsdrama 'Ida'.

Filmen har både polsk instruktør og polske skuespillere.

To af producerne, Sofie Wanting Hassing og Christian Falkenberg Husum, er dog danske. Det samme gælder Kristian Eidnes Andersen, der har komponeret musikken til filmen.

De første billeder fra den kommende syvende Star Wars-spillefilm er neop blevet frigivet. (Foto: Wikimedia Commons) Filmnyheder Verdenspremiere: Se første glimt af ny Star Wars-film

Filmen 'Ida' er nomineret til en Golden Globe. To af producenterne bag filmen er danske. (Foto: Camera Film)
Filmen 'Ida' er nomineret til en Golden Globe. To af producenterne bag filmen er danske. (Foto: Camera Film)
 

Også serierne bliver hyldet ved prisuddelingen.

I kategorien bedste dramaserie er seerfavoritterne 'Game og Thrones' og 'House of Cards' begge nomineret.

'Girls', 'Orange Is the New Black' og 'Transparent' er med i feltet til at vinde prisen som bedste komedieserie, mens hitserien 'True Detective' er nomineret til bedste miniserie.

Komikerne Tina Fey og Amy Poehler er værterne ved årets Golden Globe-uddeling.

Katniss Everdeen - spillet af Jennifer Lawrence - bliver i den nye film for alvor konfronteret med krigens rædsler. (Foto: AP) Filmnyheder Hunger Games er blevet virkelighed

0 kommentarer
Vis kommentarer