Luke, Leia eller Vader - Hvem er din 'Star Wars'-favorit?

Om mindre end en måned kickstartes 'Star Wars'-universet efter 10 års pause. Hvilken karakter skal kåres som læsernes favorit?

'Star Wars'-universet er fyldt med skurke, helte og skøre skabninger. Hvilke er dine favoritter?
'Star Wars'-universet er fyldt med skurke, helte og skøre skabninger. Hvilke er dine favoritter?

Det bliver efter alt at dømme en filmbegivenhed af galaktiske dimensioner, når den første nye 'Star Wars'-spillefilm i den nye trilogi får dansk premiere den 16. december.

'Star Wars Episode VII: The Force Awakens', der er den syvende 'Star Wars'-spillefilm er samtidig den første i den nye trilogi og den første med instruktør J.J. Abrams ved roret.

Abrams fik overdraget stafetten efter 'Star Wars'-bagmanden George Lucas i 2012 solgte rettighederne til sit succesfulde rumeventyr-univers til Mickey Mouse-giganten Disney for svimlende fire milliarder dollars.

Disney gik straks i gang med at arbejde på en spritny trilogi af 'Star Wars'-film, der samler tråden op i forlængelse af den oprindelige filmtrilogi.

Tusindårsfalken flyver snart igen.
Tusindårsfalken flyver snart igen.
 

I forbindelse med den kommende genoplivning af 'Star Wars'-universet må det være på sin plads med en afklaring af, hvilke figurer, der er danskernes foretrukne.

For at lege med skal du i bunden af denne artikel trykke på knappen 'Sæt din egen liste'. Herefter kan du flytte rundt på navnene, som det passer dig og sammensætte din helt egen 'Star Wars'-hitliste.

May the force be with you...

 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.