Hverken småregn eller aftenkulden i april var nok til at holde ivrige danske Game of Thrones-fans fra at se deres yndlingsserie på storskærm i Østre Anlæg her til aften.
Adskillige var mødt op i vaskeægte Game of Thrones-udklædning samt med bannere, der hyldede den verdensberømte tv-serie.
Den 15 meter brede storskærm er sat op på græsplænen ved siden af Statens Museum for Kunst, hvor en skare fans nyder hvert sekund af den storslåede tv-serie, mens de dækker sig fra regnen med deres paraplyer.
Og der var spænding på lige til første billede af afsnit 1. Med den chokerende afslutning på 5. sæson af Game of Thrones, hvor Jon Snow lå i en blodpøl efter adskillige knivstik, er forventningerne til den nye sæson nemlig gigant store. Og om en time ved de alle sammen måske, om Jon Snow overlever eller om han faktisk er død.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.