Johnny Depp er blevet kvæstet, mens han var i Australien i forbindelse med optagelserne til den næste film i rækken om den kække pirat Jack Sparrow, 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales'.
Han var dog ikke i gang med optagelser til filmen, da skaden skete. Hvad, der præcist er sket, er endnu uklart, men Hollywood-stjernen vil blive fløjet tilbage til USA, hvor han skal opereres.
Det skriver Variety.
Depp, Cooper og Perry starter rockband
Indspilningen af piratfilm nummer fem kommer angiveligt ikke til at lide meget af 51-årige Johnny Depps fravær, da en række scener uden hans medvirken skulle kunne skydes, mens han er væk.
Dermed er filmens forventede premieredag stadig den 7. juli 2017.
Produktionsholdet forventer, at Johnny Depp er tilbage i Australien i løbet af et par uger.
Johnny Depp i storform efter sprut-afvænning
Af store navne medvirker udover Johnny Depp også Javier Bardem i filmen, hvor han spiller den frygtindgydende piratkaptajn, kaptajn Salazar.
Filmen instrueres af nordmændene Espen Sandberg og Joachim Rønning, der stod bag en anden film med masser af vand og sejlads, nemlig 'Kon Tiki'.