Superheltene over alle superhelte – Batman og Superman – indtog i starten af ugens løb Kgs Nytorv i København, hvor nogle figurer af superheltene blev stillet op på et busstoppested på Kgs. Nytorv. Dette skete selvfølgelig i forbindelse med Påskens store biografpremiere på filmen 'Batman v Superman: Dawn of Justice.'
Her er de to kappeklædte herre blevet nydt og beundret af københavnerne ugen igennem. Men i nat er der nogle listige tyve, som har stjålet superheltenes kapper. Supermans store røde kappe og Batmans store sorte kappe. Så her til morgen poserede de to helte uden deres legendariske kapper.
Nu udloves en dusør på 2 stk biografbilletter til dem, som kan hjælpe med opklaringen.
