Tarantino trues nu af politiet

USA's største politiforbund truer nu den verdensberømte filminstruktør Quentin Tarantino med en ubehagelig overraskelse

Den verdensberømte filminstruktør Quentin Tarantino trues nu af det amerikanske politi, der planlægger en ubehagelig overraskelse til ham, måske i forbindelse med verdenspremieren på hans nye film 'The Hateful Eight'.(Foto: AP)
Den verdensberømte filminstruktør Quentin Tarantino trues nu af det amerikanske politi, der planlægger en ubehagelig overraskelse til ham, måske i forbindelse med verdenspremieren på hans nye film 'The Hateful Eight'.(Foto: AP)

Det er ikke særlig sjovt at være den verdensberømte filminstruktør Quentin Tarantino netop nu. Han har begejret hele verden med volds-relaterede film som 'Pulp Fiction', 'Inglorius Basterds', 'Django Unchained' samt Kill Bill-filmene, men netop nu er han involveret i en bitter fejde med politiet i USA, som Tarantino har beskyldt for i visse tilfælde at være deciderede mordere.

Nu slår politiet i USA imidlertid tilbage med hård kraft. Jim Pasco, der er chef for USA's største politiforbund 'Fraternal Order of Police', udtaler nemlig til Hollywood Reporter, at Quention Tarantino i meget nær fremtid kan forvente at blive udsat for en ubehagelig overraskelse.

- Tarantino har skabt sig et godt liv ved hjælp af at portrættere vold og overraskelser. Vores politibetjente lever et liv, hvor de forsøger at stoppe vold. Og det er slet ikke udelukket, at der venter Tarantino en meget stor overraskelse.

Den bitre strid mellem Tarantino og det amerikanske politi startede for nylig, da den verdenskendte filminstruktør deltog i den store demonstration mod politi-vold 'RiseUP October' i New York i  forbindelse med de mange sager, hvor amerikanske politibetjente har skuddræbt især sorte medborgere i forbindelse med diverse anholdelser.

Politiet raser mod Tarantino

(artiklen fortsætter under billedet)

Quentin Taratino taler her med Kimberly Griffin, der mistede sin søn Kimoni Davis i politiets varetægt.(Foto: AP)
Quentin Taratino taler her med Kimberly Griffin, der mistede sin søn Kimoni Davis i politiets varetægt.(Foto: AP)
 

Politiet er mordere
I den forbindelse sagde Tarantino blandt andet:

- Når jeg ser mordere, holder jeg mig ikke tilbage. Jeg er nødt til at kalde en morder for en morder. Og jeg nødt til at kalde mordere for mordere, forklarede Tarantino,  der samtidigt kritiserede det amerikanske politi for ikke at gøre nok for at forhindre brutaliet og mord.

Udtalelsen fik straks politiforbund i New York, Los Angeles, Philadelphia og New Jersey til at opfordre amerikanerne til at boycotte Tarantinos kommende film 'The Hateful Eight'. Og nu truer 'Fraternal Order of Police', der repræsenterer hele 330.000 betjente,  også filminstruktøren med en ubehagelig overraskelse.

- Vi er ved at planlægge noget, men overraskelsesmomentet er uhyre vigtigt. Der kan ske noget når som helst. Vi vil forsøge at skade Tarantino på den eneste måde, der har betydning for ham, nemlig den økonomiske, siger forbundschefen Jim Pasco, der dog benægter, at han truer Tarantino  - i hvert fald fysisk.

- Politibetjente beskytter folk. Vi skader ikke folk, lyder det fra Jim Pasco.

I følge avisen The Guardians database har det amerikanske politi dog alene i år 2015 været involveret i 960 menneskers død i USA.

Kult-instruktør træt af racisme-snak

(artiklen fortsætter under billedet)

En scene fra Taratinos nye film 'The Hateful Eight', hvor man ser Kurt Russell, Jennifer Jason  Leifh og Bruce Dern.(Foto: AP)
En scene fra Taratinos nye film 'The Hateful Eight', hvor man ser Kurt Russell, Jennifer Jason Leifh og Bruce Dern.(Foto: AP)
 

Jeg hader ikke politiet
Tarantino har i den seneste tid forsøgt at moderere sine udtalelser og har også til MSNBC udtalt, at han på ingen måder hader politet.

I forbindelse med sine berygtede kommentarer i forbindelse med demonstrationen i New York har Tarantino forklaret:

- Jeg var til en demonstartion, der protesterede mod, at ubevæbnede sorte eller brune mennesker i USA er blevet skudt, dræbt eller gennembanket og kvalt af politiet. Og jeg refererede kun til de netop de situationer. Jeg refererede til Eric Garner, Sam DuBose, Antonio Guzman og Tamir Rice. Og i deres tilfælde, tror jeg stadig på, at de faktisk blev myrdet af politet.

Michael Madsen, Kurt Russell og Tarantino poserer her for pressen under Comic-Con i San Diego i forbindelse med promovering af filmen 'The Hateful Eight'.(Foto: AP)
Michael Madsen, Kurt Russell og Tarantino poserer her for pressen under Comic-Con i San Diego i forbindelse med promovering af filmen 'The Hateful Eight'.(Foto: AP)