To millioner har set Nordkorea-komedie på nettet

Sony Pictures har på internettet solgt og udlejet filmen 'The Interview' for knap 100 millioner kroner

Det har kostet 44 millioner dollar (269 millioner kroner) at producere filmen, som har Seth Rogen og James Franco på rollelisten, og som har skabt øget storpolitisk spænding i forholdet mellem USA og Nordkorea. (Foto: Photoshot)
Det har kostet 44 millioner dollar (269 millioner kroner) at producere filmen, som har Seth Rogen og James Franco på rollelisten, og som har skabt øget storpolitisk spænding i forholdet mellem USA og Nordkorea. (Foto: Photoshot)

Sony Pictures' alternative offentliggørelse af den omstridte Nordkorea-komedie 'The Interview' har skabt stor interesse på internettet.

Flere end to millioner gange er filmen blevet købt eller lejet online i løbet af de første fire dage, hvor den har været tilgængelig. Det har ifølge en meddelelse fra Sony skabt en omsætning på 15 millioner dollar (91 millioner kroner).

Det rangerer 'The Interview' som den bedste online-udgivelse hos Sony Pictures nogensinde.

Tallet kan dog vokse sig endnu større, da de offentliggjorte tal ikke omfatter omsætningen fra Apples iTunes, der er den største og mest benyttede butik, når det drejer sig om online-indhold.

Samtidig har filmen indbragt 2,8 millioner dollar (17 millioner kroner) i det begrænsede antal biografer, der siden 25. december har vist filmen.

Det har kostet 44 millioner dollar (269 millioner kroner) at producere filmen, som har Seth Rogen og James Franco på rollelisten, og som har skabt øget storpolitisk spænding i forholdet mellem USA og Nordkorea.

Her ses den amerikanske præsident, Barack Obama, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un. (Foto: AP/AP) Samfund Kaldte Obama en abe: Nu er Nordkoreas mobilnet lammet

Amerikanerne mener, at nordkoreanerne i vrede over filmen udførte et massivt hackerangreb på Sony Pictures. Det har Nordkorea adskillige gange afvist.

Flere store biografkæder har fravalgt filmen, der handler om et attentat på Nordkoreas leder, af sikkerhedshensyn efter trusler fra en hackergruppe. Gruppen varslede fysiske angreb på de biografer, der viste filmen.

Seth Rogen og James Franco i 'The Interview'. Foto: Photoshoot Filmnyheder Nordkorea-komedie henter tre millioner dollar i juleferien

Det koster omkring seks dollar (36 kroner) at se 'The Interview' på nettet.

Filmen er dog også blevet flittigt delt på pirathjemmesider, hvor den kan downloades ulovligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer