CANNES(Ekstra Bladet): - Jeg er bare så stolt. Lige før det internationale pressemøde på Tommy Lee Jones nye film 'The Homesman' sagde han til mig: Sonja, du er den bedste i filmen.
- Det er bare stå stort at høre fra en mand af Tommy Lee Jones status. Han er en legende i Hollywood og har medvirket i hav af film, siger Sonja Richter til Ekstra Bladet, da vi møder hende i Strecker-brødrenes lejlighed i Cannes.
Mikkelsen sammen med tidligere Bond-babe
Og som noget helt unikt sad Sonja Richter lige ved siden af Tommy Lee Jones på hans venstre side under det internationale pressemøde i Cannes. På sin højre side havde han filmens hovedrolleindehaver Hillary Swank, der fik sit store gennembrud i Clint Eastwoods film 'Million Dollar Baby'. Sonja Richter sad oven i købet tættere på Lee Jones end den australske Hollywood-stjerne Miranda Otto kendt fra Ringenes Herre-filmene. Og ved en efterfølgende foto-session stod Sonja Richter også ved siden af Tommy Lee Jones, og hun hjalp ham oven i købet med at knappe hans jakke.
Mikkelsen: De ville skære min finger af
Blev anbefalet til filmen af dansk filminstruktør
Sonja Richter kan iøvrigt takke den danske filminstruktør Nikolaj Arcel for sin store flotte birolle i filmen. Det var nemlig ham, der anbefalede Sonja Richter som et godt bud til rollen til en af filmens producenter, der efterfølgende gjorde Lee Jones opmærksom på den ekstremt dygtige danske skuespillerinde.
I filmen spiller Sonja Richter en sindsyg kvinde, der sammen med to andre sindssyge kvinder skal føres mod øst over prærien i en vogn af Hillary Swank og Tommy Lee, så de kan få en ordentlig behandling i en mere civiliseret by.
I filmen er Sonja Richter gift med den dansk/svenske skuespiller David Dencik, der er frustreret over, at Sonja Richters karakter Marie ikke kan føde børn til ham. Den sindssyge Marie ryger længere ud i sin desperation og sindssyge og begynder at skære i sin egen krop.
Sonja Richter og David Dencik taler i øvrigt begge dansk i den store Hollywood-film, og i en rørende scene synger Sonja Richter den gamle danske sang: Hist på vejen slår en bugt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.