Den nye anmelderroste danske storfilm 'Under Sandet' er i dag tirsdag på dagstallet den film, der har solgt flest billetter i Danmark, og dermed er dansk film igen tilbage på toppen af film-hitlisterne.
'Under Sandet', der fik premiere i de danske biografer i torsdags har ind til videre solgt 32.000 solgte billetter inclusive forpremierer, og i går lå den også på førstepladsen med henblik på flest solgte billetter på mandagen, hvor den slog stærke film som 'Spectre' og 'Mockingjay' Part 2. Publikum er dermed i store tal enige med filmkritikerne, der i mange tilfælde har givet 5 stjernede og sågar 6 stjernede anmeldelser med stor ros til både instruktøren Martin Zandvliet og hovedrolleindehaveren Roland Møller. Under Sandet skaber desuden stor debat i de fleste medier i øjeblikket.
Roland Møllers vilde stunt-slagsmål
Filmen dækker nemlig over et hidtil ufortalt kapitel af den danske efterkrigstidshistorie og tager sin begyndelse i dagene efter den tyske kapitulation, maj 1945, hvor det ‘beskidte arbejde’ skal udføres. Roland Møller spiller rollen som den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen, der får overdraget kommandoen over en tysk deling unge soldater, som sættes til at fjerne de tusindvis af landminer, der er gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst. I mødet med den unge tyske soldat Sebastian, spillet af Louis Hoffmann, bliver det ikke bare kampen om liv og død, men også om had, tilgivelse og forsoning.
Hjemløs dansk skuespiller med gigant-succes
''Under sandet' er skrevet og instrueret af Martin Zandvliet og produceret af Mikael Rieks, for Nordisk Film Production A/S. På rollelisten ses blandt andet Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard, Laura Bro samt de tyske unge stjerner Louis Hofmann, tvillingerne Emil & Oscar Belton og Joel Basman.
Investorer trak sig på grund af min hovedrolle
(artiklen fortsætter under billedet)
Udtaget til Sundance i USA
Filmen har allerede rejst rundt i hele verden til filmfestivaler i blandt andet Toronto, Rom og Tokyo, og nu er den også udtaget til den fornemme amerikanske filmfestival Sundance.
- Jamen det er jo en kæmpe ære at 'Under Sandet' er blevet udtaget til 'Sundance'. Det er USA’s største og mest prestigefyldte film festival. Det er jo her, hvor Steven Soderbergh havde premiere med sin 'Sex, løgn og video'. Men det er også her instruktører som Kevin Smith (Clerks.), Robert Rodriguez (El Mariachi), Quentin Tarantino (Håndlangerne), Wes Anderson (Bottle Rocket) havde deres gennembrud på festivalen. Så vi er glade og stolte. Tænk at en så lokal historie kan nå så vidt, fortæller filminstruktøren Martin Zandvliet til Ekstra Bladet.
Unge tyskere var bange for dansk skuespiller