Tidligere gangster blev Bodil-vinder

Skuespilleren Roland Møller har lavet en kovending fra sit tidligere kriminelle liv og er nu en accepteret prisvindende skuespiller

Roland Møller: I aner ikke, hvor meget den her Bodil-pris betyder for mig. Det er fanme stort.(Foto:Jakob Jørgensen)
Roland Møller: I aner ikke, hvor meget den her Bodil-pris betyder for mig. Det er fanme stort.(Foto:Jakob Jørgensen)

- Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg sagde oppe på scenen. Jeg håber, at jeg fik takket de rigtige mennesker. Det kom helt bag på mig, at jeg vandt en Bodil-pris. Det havde jeg slet ikke regnet med. Det var et stærkt felt, jeg var oppe imod, siger Roland Møller til Ekstra Bladet, mens han stolt holder sin kridhvide Bodil-pris for sin rolle som den kriminelle boss i filmen 'Nordvest'.

- Jeg er superglad for det her skuldeklap fra filmjournalisterne og kritikerne. De har sådan set også været med til at bære mig igennem det hele. De har hele tiden haft troen på mig. Jeg tror ikke, at jeg havde fortsat som skuespiller, hvis jeg ikke havde fået en Bodil-nominering for min første rolle i filmen 'R'.

Vinterberg: Jeg truede med at sende en lort til Politiken



Roland Møller side om side med Danmarks store filminstruktør Thomas Vinterberg. De scorede begge Bodil-priser.(Foto: Jakob Jørgensen)
Roland Møller side om side med Danmarks store filminstruktør Thomas Vinterberg. De scorede begge Bodil-priser.(Foto: Jakob Jørgensen)


Kriminel fortid
- Dengang tænkte jeg. Hovsa. Måske kan du noget her. Og så satte jeg mig ned og revurderede mit liv.Og så begyndte jeg at satse hård på det. Så fik jeg rollen som sømanden i 'Kapring'. Den havde jeg arbejdet hårdt for og blandt andet gået til undervisning hos skuespilleren Sara Boberg, fortæller Roland Møller, der aldrig har lagt skjul på, at han har en fortid som kriminel og flere gange har siddet i fængsel.

Roland Møller: Politikerne fatter ikke bande-konflikten

Hvis nogen for 10 år siden havde sagt til dig, at du i dag ville stå med en Bodilpris i hånden. Hvad ville du så have sagt til dem?

- Så havde jeg sagt: Du skal ikke stå og provokere mig, for så får du en på skallen, siger Roland med et grin og tilføjer, at han mener, at han er blevet et bedre menneske af at spille et dumt svin i både filmene 'R' og i 'Nordvest'. Og at han med sin rolle i 'Kapringen' også beviste, at han magter at spille andet end kriminel. Roland Møllers næste film er også langt fra det kriminelle univers. Han har nemlig fået en rolle i den kommende danske film 'Skammerens datter'.



Roland Møller er blevet nomineret til en Bodil-pris tre år i træk. I år vandt han den så endelig for sin rolle i 'Nordvest'.(Foto: Jakob Jørgensen)
Roland Møller er blevet nomineret til en Bodil-pris tre år i træk. I år vandt han den så endelig for sin rolle i 'Nordvest'.(Foto: Jakob Jørgensen)


Hvordan skal du fejre Bodil-prisen i aften?

- Jeg skal have nogle øl. Jeg har allerede ringet til Pilou Asbæk og nogle af de andre drenge, som jeg har lavet film med og sagt, at de skal komme her ind og feste, ellers så smadrer jeg dem, siger Roland med et stort grin.

Du har tidligere udtalt, at hvis du ikke havde fået rollen i filmen 'R' for nogle år siden, så havde nu idag stået på et gadehjørne i skudsikker vest?

- Ja, den rolle blev en skillevej i mit liv. Jeg havde været i musikbranchen i et stykke tid og tjente ikke nogle penge. Jeg boede på et værelse og kørte rundt på en cykel og levede et ret sparsomt og hårdt liv. Jeg kommer jo fra et glamourøst liv i gangsterverdenen med store biler og masser af damer. Men nu har jeg i den grad fået revurderert mine mande-idealer. Pludselig så folk noget i mig, som jeg ikke selv havde set. Og det er jeg dybt taknemmelig for.

Fejrede sin Bodil med klassisk musik og en gin og tonic

En følsom fyr i en fucked-up verden
- Jeg har egentlig altid været en følsom fyr og haft et godt hjerte i en fucked-up verden. Så jeg har lavet masser af skuespil i mit tidligere liv som kriminel. Jeg har spillet rollen som den 'hårde mand', og dengang var det med mit eget liv som indsats.

- Og al det skuespil, jeg lavede i mit tidligere liv som kriminel, har jeg prøvet at overføre til de roller, jeg har spillet. Og jeg er gået 'all in' på det.

- Jeg har på en måde brugt min 'bagdel' som en 'fordel'. Jeg har haft den her sten efter mig, som jeg har trukket efter mig i mange år. Og det har været en ulempe for mig, når jeg skulle kaste mig ud i noget nyt. Pas lige på ham der, den kriminelle. Og så valgte jeg pludselig på et tidspunkt, at det skulle være slut. Og det er de bedste, jeg nogensinde har gjort.

- Stik mod mine forventninger, har folk i filmbranchen taget rigtig godt imod mig. De mente, at jeg var troværdig, og derfor gav de mig en chance. Og det er jeg sgu så glad for idag.

Havde du været dybt kriminel, hvis du ikke havde fået den chance?

- Nej, måske ikke dybt kriminel. Jeg havde nok været den lidt mere smarte kriminelle ude i periferien. Men det er jeg heldigvis ikke. Og jeg sover meget bedre om natten nu.



Roland Møller poserer her for Ekstra Bladet i forbindelse med sin rolle i filmen 'R', der var med til at ændre hans liv.(foto: Thomas Sjørup)
Roland Møller poserer her for Ekstra Bladet i forbindelse med sin rolle i filmen 'R', der var med til at ændre hans liv.(foto: Thomas Sjørup)


Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.