Se traileren i klippet herover artiklen
Der er guf for 'Star Wars'-fans i den nye trailer for spin off-filmen 'Rogue One: A Star Wars Story', der har dansk premiere 12. december.
Darth Vader, som er en af filmhistoriens mest markante skurke, gør nemlig comeback i den to minutter lange trailer, som du kan se lige herover artiklen.
Det er dog ikke meget, man ser til Darth Vader, som kun vises kort i slutningen af klippet.
Død over Dødsstjernen
'Rogue One: A Star Wars Story' er den første i en række af kommende film, der finder sted i det yderst populære 'Star Wars'-univers.
Ny Star Trek-film leverer smæk for rumskillingen
Filmen foregår tidsmæssigt umiddelbart før 1977-braget 'Star Wars Episode IV: Et nyt håb', og at dømme efter traileren kommer der til at være godt knald på løjerne.
Der er indtil videre ikke blevet afsløret tonsvis af detaljer om handlingen i 'Rogue One: A Star Wars Story', som kommer til at være centreret omkring en grupper rebeller, der forsøger at stjæle planerne til Det Galaktiske Imperiums nye supervåben, Dødsstjernen.
Hov! Mads Mikkelsen taler over sig
Mads medvirker
Set med danske øjne er der ekstra god grund til at glæde sig til filmen.
Vores egen superstjerne Mads Mikkelsen har nemlig en rolle i det store eventyr, hvor han spiller Galen Erso, som er far til karakteren Jyn Erso, der spilles af Felicity Jones.
James Earl Jones lægger atter stamme til Darth Vader, og udover Mads Mikkelsen medvirker blandt andre Diego Luna, Ben Mendelsohn og Riz Ahmed.
'Rogue One: A Star Wars Story' er instrueret af Gareth Edwards.
