Nu tør du aldrig slukke for lyset

Den kommende gyser 'Lights Out' er bestemt ikke noget for de mørkerædde. Se filmens trailer her

Jer kan du se den uhyggelige trailer

Se traileren for 'Lights Out' herover artiklen... Hvis du ikke er bange for mørke

Hvis du ikke ligefrem jubler af glæde, når lyset bliver slukket, er den kommende gyser 'Lights Out' nok ikke noget for dig.

I den amerikanske film hjemsøges kvinden Rebecca af et skrækindjagende væsen, der kun gør sin entre, når lyset slukkes.

På magisk vis forsvinder den mørke skikkelse igen, når lyset atter skinner betryggende.

(Warner Bros.) Filmmagasinet Tør du se denne trailer til ende?

For at gøre ondt værre, begynder Rebeccas lillebror, Martin, at opleve det samme væsen, som på mystisk vis har en forbindelse til deres mor.

Og så er der ellers lagt op til en uhyggelig tur i biffen.

Filmmagasinet TV: Denne dukke får dig til at skide i bleen

'Lights Out' er spillefilmsversionen af den lidt under tre minutter lange kortfilm af samme navn, som i 2013 blev et viralt hit på det store internet.

Begge film er instrueret af David F. Sandberg, og Teresa Palmer indtager hovedrollen som hjemsøgte Rebecca.

- Jeg har altid tænkt, at det ville være mere uhyggeligt, hvis en forælder havde en usynlig ven. Det var på en måde sådan, det startede, og så blev det til en hel historie om at håndtere sine forældre og familiehistorie, har David F. Sandberg ifølge ign.com forklaret om filmen.

'Lights Out' får ifølge Kino.dk premiere 21. juli 2016.

Tør du se denne? Traileren til 'The Conjuring 2' er ikke for sarte sjæle
I 2014 så Filmmagasinet nærmere på den uhyggelige gyser 'Annabelle'

25 kommentarer
Vis kommentarer