TV: Nymfomanen Julia på rov igen

'Filmmagasinet' ser nærmere på komedien 'De satans chefer 2', der blandt andet har Jennifer Aniston med i en vovet birolle

Se flere scener fra 'De satans chefer 2' i 'Filmmagasinet'

Se flere scener fra 'De satans chefer 2' i 'Filmmagasinet' herover artiklen
____________________________________________________________

Siden hun i 1990'erne blev verdenskendt for sin rolle som Rachel i den yderst populære amerikanske tv-serie 'Venner', har Jennifer Aniston været en af de største stjerner i Hollywood.

Hun har haft et utal af roller på det store lærred, og i film som 'Familien Miller' og 'De satans chefer' har den 45-årige film-sild bevist, at hun bestemt stadig formår at konkurrere med branchens yngre talenter, når det kommer til sexappeal.

25. december er Jennifer Aniston, der i 2012 fik en stjerne på 'The Hollywood Walk of Fame', tilbage i rollen som nymfomanen Dr. Julia Harris i den amerikanske komedie 'De satans chefer 2', som har skuespillerne Jason Bateman, Jason Sudeikis og Charlie Day i hovedrollerne.

Er det sjovt, at se de tre voksne mænd Bateman, Day og Sudeikis opføre sig som skrigende pattebørn i to timer? Nej, desværre ikke. (Foto: SF-Film) Filmanmeldelser Anmeldelse: En kikset komedie

De tre gutter forsøgte i den første film fra 2011 at gøre kål på deres irriterende chefer, og i toeren kaster de sig ud i en mere end almindelig vanvittig kidnapningsplan.

I denne udgave af 'Filmmagasinet' ser vi nærmere på 'De satans chefer 2', og vi har blandt andet har været et smut i London for at tale med de tre hovedrolleindehavere og Jennifer Aniston.

De satans chefer 2. Instr.: Sean Anders. Medv.: Jason Bateman, Charlie Day, Jason Sudeikis, Jennifer Aniston m.fl. 108 min. Premiere d. 25. december 2014 i 43 biografer.


'Filmmagasinet' har i forbindelse med premieren på 'De satans chefer 2' været i London for at interviewe Jennifer Aniston samt de tre hovedrolleindehavere Jason Bateman, Jason Sudeikis og Charlie Day. Se med her.

0 kommentarer
Vis kommentarer