Annonce:
Annonce:

37 år gammel sag stormer ind på bestseller-liste

Romanen 'Dronninggambit' fra 1983 er ny på New York Times' bestseller-liste i denne uge

Det 16-årige skaktalent Beth Harmon - spillet af Anya Taylor-Joy - kæmper også med afhængighed i 'Dronninggambit', der lige nu hitter på Netflix.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Bogen 'Dronninggambit', som udkom i 1983, er strøget ind som nummer tre på denne uges bestseller-liste for skønlitterære paperbacks i New York Times.

Årsagen skal primært findes i serien af samme navn, der bygger på bogen og lige nu presser serverne på Netflix til det yderste.

Bogen handler om skak og følger det 16-årige stortalent Beth Harmon, der mod alle odds får succes ved brættet, mens hun også kæmper med afhængighed, tab og ensomhed.

Ikke noget, der ville gøre sig godt på et levende lærred, hvis man skulle tro bogens forfatter, Walter Tevis, i et interview fra 1983. Hans to første bøger var ellers begge blevet til film - 'Hajen' med Paul Newman og 'Manden som kom ned på Jorden' med David Bowie.

- Jeg tænker virkelig ikke på film, når jeg skriver.

Annonce:

- Jeg var bestemt klar over, at jeg ville få problemer med at sælge den som film, men det afskrækkede mig ikke. Jeg mener, det er en dødssynd for en forfatter at skrive på den måde, sagde Walter Tevis til Lexington Herald-Leader, da han promoverede 'Dronninggambit', ifølge Kentucky.com.

Men han skulle tage grueligt fejl.

Stor-serie under angreb

For ifølge Netflix er serien blevet streamet 62 millioner gange i løbet af seriens første 28 dage. Det er ny rekord for Netflix, der også oplyser, at serien har ligget nummer et i 63 lande og i top ti i 92 lande.

Beth Harmon deltager i skakturneringen U.S. Open. Foto: Netflix
Beth Harmon deltager i skakturneringen U.S. Open. Foto: Netflix
 

SÅDAN UDREGNER NETFLIX STREAMING-TAL

Netflix oplyste i starten af 2020, at de havde ændret den måde, de udregner streamingtal på.

Tidligere skulle en bruger streame mindst 70 procent af en film eller en enkelt episode af en serie, før de blev registreret.

I dag tæller en bruger, så snart en film eller serie er blevet streamet i to minutter.

Så når Netflix eksempelvis oplyser, at 'Dronninggambit' er blevet set i 62 millioner hjem, så er der altså tale om, at serien er blevet streamet i minimum to minutter i 62 millioner hjem.

Børsnoterede Netflix indrømmede selv, at det nye system vil booste streaming-tallene med cirka 30 procent. De mener, at to minutter er nok til at indikere, at valget er bevidst.

Kilde: Marketwatch.com

Serien skulle også være årsag til, at Google-søgninger på 'skak' er fordoblet, og søgninger på 'sådan spiller man skak' er det højeste i ni år. Efterspørgslen efter skakbræt på eBay er steget med 250 procent, Goliath Games melder om en stigning i salget af skakbræt på 170 procent, og antallet af nye spillere på Chess.com femdoblet. Og så er den 37 år gamle bog bag serien altså at finde på New York Times' bestsellerliste.

Afslører første smugkig på ny dansk Netflix-serie

Anya Taylor-Joy som Beth Harmon i serien 'Dronninggambit'. Foto: Netflix
Anya Taylor-Joy som Beth Harmon i serien 'Dronninggambit'. Foto: Netflix

Annonce:

Ifølge artiklen på Kentucky.com havde forfatter Walter Tevis - ligesom Beth Harmon - problemer med alkohol, og han elskede skak. En kærlighed, der blev vakt til live, da Bobby Fischer blev den første amerikanske verdensmester efter sejr over Boris Spassky i 1972.

I 1984 udgav han 'Det handler om penge', der blev filmatiseret med Paul Newman og Tom Cruise i hovedrollerne. Den blev instrueret af Martin Scorsese og vandt en Oscar i 1986.

Walter Tevis døde af lungekræft i 1984 - 56 år gammel.

Fandtes der virkelig en kvindelig skakstormester, der knuste alle mændene i 60’ernes mandsdominerede verden? Læs hele den skjulte historie om Netflix-hittet 'Dronninggambit' i Ekstra Bladet+.

Scorer rolle i 'dansk' storfilm

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: