Annonce:
Annonce:

'Årgang 0'-undren: Hyldet af DR, men ikke af TV2

'Årgang 0' er det ultimative slow-tv, skriver dr.dk

I aften skal vi sige farvel til Stephanie, Christian og Rachel. Foto: Camilla Hey
I aften skal vi sige farvel til Stephanie, Christian og Rachel. Foto: Camilla Hey
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aften skal vi sige farvel til Rachel, Stephanie og Christian, når allersidste afsnit om 'Årgang 0'-børnene sendes på TV2.

Allerede i morges ved sekstiden gik den store afsked med de unge mennesker, vi har kendt siden de var ganske små, i gang. Overraskende nok var det konkurrenten DR, der både på dr.dk og på Facebook tog hul på farvellet.

'Årgang 0'-deltager: Blev syg af at optage

- Det er da lidt pudsigt, siger Theresia Low Treschow-Kühl, der er mor til Rachel.

- Det er ikke, fordi vi havde forventet champagne og blomster eller noget i den stil, men vi havde måske troet, at TV2 havde gjort et eller andet. Markeret, at de unge mennesker og deres familier i noget, der ligner 20 år, ganske gratis har stillet op til ti optagedage hvert år. Det er et helt årsværk, siger hun og understreger, at der ikke er nogle sure miner - kun undren over situationen.

Annonce:

På dr.dk ligger artiklen 'Unikt tv-program stopper: 3 øjeblikke, vi aldrig glemmer', som også er slået op på DR Kulturs Facebook-side.

'Vi er jo så tæt på at være fluen på væggen i et fuldstændig almindeligt liv, at hvis ikke man er blevet bidt af at følge med i familiernes langsomme udvikling, kan det være svært at forstå, hvorfor tv-programmet er et af de mest populære i Danmark. Hvem gider at se på uspektakulært hverdagsliv? Ret mange, viser det sig', skriver dr.dk.

Også Rachel far, Lars Ellebye, synes, at sagen er lidt spøjs.

- Det er da lidt komisk, at DR laver sådan en artikel, når der intet er at finde om deltagerne på tv2.dk, siger han til Ekstra Bladet.

- De skriver i stedet interessante ting om dokumentaren om Herlufsholm og om Jehovas Vidner, men intet om dem, der er har været med i 'Årgang 0' frem til nu, siger han med et grin.

- Ja, det ville da være meget god stil at sige de unge en slags tak, siger Theresia Low Treschow-Kühl.

Annonce:

Ærlig 'Årgang 0'-stjerne om lidelse: - Det er svært for mig at tale

Helt 'Årgang 0'-fri er tv2.dk dog ikke. TV2 har på finaledagen valgt at bringe en artikel om Mathilde Beuschau, der var med fra programmets start, men som i 2007 valgte at forlade hverdagsdokumentaren. På tv2.dk kan man læse en artikel om den unge pige, der i dag arbejder på at få et lederjob hos McDonald's.

Kendt fra 'Årgang 0': Har scoret sin chef

Tv-redaktør Mette Heiberg kan ikke helt forstå 'Årgang 0'-forældrenes undren.

- Lars og Theresia var nok en postgang for tidligt ude. TV2 havde selvfølgelig planlagt et opslag på Facebook med et lille sammenklip fra programmerne og et slut-finaleopslag. Og i aften kan man læse interview på tv2.dk om instruktørens mest mindeværdige øjeblikke med Årgang 0 gennem 18 år, siger hun og fortsætter.

- Og helt slut med 'Årgang 0' er det jo heldigvis ikke. Til næste år kommer vi med et tilbageblik, hvor hvert af vores elskede hovedkarakterer får et helt program, som følger dem fra fødsel til deres 18. år. Men jeg vil naturligvis benytte også denne lejlighed til at takke vores 'Årgang 0'-familier for at dele deres liv gennem 18 år med alle os danskere, siger Mette Heiberg til Ekstra Bladet.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce: