Advarer mod farlig trend på TikTok

Flere børn er kommet slemt til skade efter viral 'Squid Game'-trend

'Squid Game' er den mest sete Netflix-serie nogensinde. Foto: YOUNGKYU PARK
'Squid Game' er den mest sete Netflix-serie nogensinde. Foto: YOUNGKYU PARK
Følg Film og tv

Den britiske brandskade-forening advarer om en ny 'Squid Game'-inspireret trend på TikTok, efter børn er kommet slemt til skade.

I den vanvittigt populære Netflix-serie skal karaktererne i en udfordring forsøge at knække bidder af en honningkage, indtil der kun er et lille stykke tilbage i midten.

Og det har nu flyttet sig over på mediet TikTok, hvor børn forsøger sig med selv samme.

Det skriver Mirror.

Men for at lave den kage, som bruges i serien, kræver det, at man smelter sukker ved en ekstremt høj temperatur. Og den klæbrige tekstur klister sig fast på huden, som var det lim. 

Derfor advarer British Burn Associations om et stigende antal brandskader som følge af kage-trenden.

Hudtransplantationer
Flere af skaderne skal behandles med operationer, og næstformanden for brandskade-foreningen BBA, Kayvan Shokrollahi, er bange for, at det stigende antal af skader kun er toppen af isbjerget.

- Problemet er, at kogepunktet for sukker er over 150 grader, og al kontakt med siruppen skaber meget dybe brandsår, da det sætter sig fast på huden, fortæller han.

Kayvan Shokrollahi er yderligere bekymret over, at de fleste tilskadekomne er mellem 11 og 15 år, hvoraf flere har måttet gennemgå en hudstransplation.

Mest sete nogensinde
Den kontroversielle sydkoreanske serie 'Squid Game' er den mest sete Netflix-serie nogensinde.

I de første fire uger efter premieren blev den set af intet mindre end 142 millioner husholdninger og har ligget nummer et hos streamingtjenesten i 94 lande.

Den voldsomme popularitet har desuden fået aktiekursen til at eksplodere. Det kan du læse mere om her.

Se traileren til 'Squid Game' her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter