Annonce:
Annonce:

Ærgerlig Mads Vad: Ikke med i år

Når 'Vild med dans' løber over skærmen dette efterår, bliver det uden en af programmets helt store darlings

- Jeg holdt et års pause, da jeg var på barsel. Og jeg oplevede en helt ny energi og kreativitet, da jeg kom tilbage. Så måske er en lille pause slet ikke så skidt, siger Mads Vad. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Jeg holdt et års pause, da jeg var på barsel. Og jeg oplevede en helt ny energi og kreativitet, da jeg kom tilbage. Så måske er en lille pause slet ikke så skidt, siger Mads Vad. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Når 19. sæson af 'Vild med dans' har premiere 9. september, kommer seerne til at spejde langt efter Mads Vad og hans smidige hofter.

Den tårnhøje jyske danser er nemlig ikke med i programmet, som han ellers stort set har været en fast del af i snart to årtier.

Mads Vad har deltaget i hele 15 af de hidtil 18 sæsoner af 'Vild med dans', og han ville da også gerne have lært en kendis om hæl og tå dette efterår. Men sådan bliver det ikke.

- Det er sindssygt underligt. Jeg har ikke selv rigtigt vænnet mig til tanken endnu. Jeg vil jo altid gerne være med, for jeg ELSKER 'Vild med dans', siger han til Ekstra Bladet.

Sidste sæson dansede Mads Vad med Michelle Kristensen. Foto: Jonas Olufson
Sidste sæson dansede Mads Vad med Michelle Kristensen. Foto: Jonas Olufson

Ifølge Mads Vad er årsagen til, at han ikke skal byde en ny partner op til dans i år helt udramatisk.

Annonce:

- Der er en masse praktiske ting, der skal gå op i en højere enhed i forbindelse med en sæson af 'Vild med dans'. Det har bare ikke kunnet lykkes i år. Der er familiemæssige ting og noget så simpelt som højden på en mulig partner. Omstændighederne har rent lavpraktisk bare ikke været der, siger Mads Vad.

- Men du ville gerne have været med?

- Ja, og TV 2 ville også gerne have mig med. Men det lavpraktiske spændte ben for det. Jeg håber bestemt ikke, at det er farvel til programmet, men et på gensyn.

- Er du skuffet over, at det ikke lykkedes?

- Nej, der er ikke noget at være skuffet over. Jeg er ærgerlig. Men sådan er det. Jeg har min danseskole, der nu er i fem byer, og en lille dreng på tre år herhjemme. Så jeg skal nok få nok at se til, siger Mads Vad og fortæller, at det ikke er det at være på fredag aften klokken 20, han kommer til at savne.

Læs også: Derfor forsvandt Vickie Jo fra skærmen

Annonce:

Bedste venner
- Det lyder kliché-agtigt, men 'Vild med dans'-holdet er virkelig min anden familie. Det er mine bedste venner og mine kollegaer, der skal være sammen. Det vil man da gerne være en del af. Vi er blevet så tætte gennem mange år - lige fra den, der laver kaffe, til os der danser. Men jeg kommer til at heppe så meget herhjemme, siger han.

Efter coronanedlukningen, der gik hårdt ud over Mads Vads danseskole, glæder han sig over, at det er væltet ind med tilmeldinger til den kommende sæson.

- Jeg tror aldrig, vi har haft så meget booket og så mange på venteliste. Så jeg kommer ikke til at kede mig i efteråret, lover han.

I 2020 svingede MAds Vad rundt med Emili Sindlev. Foto: Mogens Flindt
I 2020 svingede MAds Vad rundt med Emili Sindlev. Foto: Mogens Flindt

Mandag blev afsløret, at det er Martin Johannes Larsen, der overtager tjansen som vært på 'VIld med dans' efter Christiane Schaumburg-Müller.

Læs også: Husker du Steen Lund? Her er han i dag

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: