Instruktør James Cameron gør tingene markant anderledes i den næste 'Avatar'-film, der har planlagt premiere i december 2024.
Film nummer to med undertitlen 'The Way of Water' trækker fortsat folk til biografen i hobetal verden over, men planerne for 'Avatar 3', der er i såkaldt post-production, er allerede fremskredne.
Faktisk er 'Avatar 3' in the can, som James Cameron kalder det. Optagelserne er med andre ord færdige, og det digitale arbejde m.v. på den er begyndt.
Fans venter i åndeløs spænding, men nu løfter instruktøren lidt af sløret for det kommende drama og fortæller, at næste film byder på en stor ændring. Der skiftes således fortæller.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
I de første to episke dramaer har Jake Sully, spillet af Sam Worthington, været fortæller, men i et interview med mediet Soundtracking afslører Cameron, at Sullys søn, Lo'ak, vil være fortæller i den kommende film.
- Lo'ak dukkede virkelig op til overfladen i 'Avatar: The Way of Water' som en karakter, folk kunne lide. Så jeg kan måske finde måder at ... altså, han er allerede fortælleren i 'Avatar 3'. Jeg indrømmer noget her, men det er okay, Jeg tror, det kunne være spændende for folk at vide lidt om, hvad der er i vente, siger James Cameron til Soundtracking, og fortsætter:
- Jake var vores voiceover-fortæller i de første film, men til de næste film har vi forskellige fortællere. Vi ser det hele gennem øjnene på en ny karakter hver gang, og film nummer tre er via Lo'aks øjne, siger mesterinstruktøren.
'Avatar: The Way of Water' er blevet en kæmpesucces både i udlandet og herhjemme. Læs nogle af Ekstra Bladets mange historier om filmen under billedet.
Klarer stormen - nærmer sig seks mia. kroner
Avatar-stjerne kæmpede med heftigt misbrug
Stjerne snydt for Avatar-milliarder
Stjernerne giver stjerner: Jeg har lige haft tårer i øjnene
Populær film beskyldes for racisme
Bekræfter: Vilde Avatar-nyheder