Han er kendt fra 'Den store bagedyst' og 'Vild med dans'. Inden længe kommer seerne til at se ham i rollen som vært på TV 2.
For Micki Cheng afslører nu, at han skal være vært på et nyt børneprogram, der bliver vist på stationens streamingtjeneste TV 2 Oiii. Optagelserne starter i begyndelsen af det nye år, og programmet vil blive vist på TV 2 Oiii i efteråret 2023.
Micki Cheng jubler over rollen og kan ikke vente med at komme i gang.
- Det bliver megafedt. Jeg glæder mig så meget. Det er første gang, jeg laver et program, der bliver 'mit', fortæller han til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Det bliver så fedt at være vært på programmet og ikke bare en deltager. Det er første gang, jeg bliver hovedværten, så jeg er rigtig glad.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Konkurrenceprogram
Ifølge Micki Cheng bliver det nye program konkurrencebaseret, hvor børn skal dyste mod hinanden. Og det bliver altså med Cheng som programmets førende ansigt.
- Du skal være hovedvært. Hvordan er det?
- Det er simpelthen noget af det fedeste i hele verden. Jeg har jo arbejdet og drømt om at få lov til at blive vært på mit eget program, siger Cheng og fortsætter:
- Vi skal jo starte et sted, og med det her glæder jeg mig sindssygt meget. Det er så fedt at få muligheden for at prøve kræfter med det.
Micki Cheng blev kendt fra 'Den store bagedyst' tilbage i 2015, hvor han nåede i finalen med Pernille Stigsgaard Morthensen og Liv Martine Hansen. Det var sidstnævnte, der løb med trofæet.
I 2021 medvirkede Micki Cheng i 'Vild med dans', hvor han dansede sig hele vejen til en plads i semifinalen med partneren Jenna Bagge.
Casteren afslører: Sådan kommer DU med i 'Bagedysten'
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Frederikke fra 'Paradise' er født som mand men har fået lavet en kønsskifte-operation. Hør om hendes rejse, og hvordan man har sex, når man har skiftet køn i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app