De fleste seere blev efterladt i den tro, at politiinspektør Jim Hopper udåndede under afslutningen på sæson 3 af Netflix-serien 'Stranger Things'.
Men så let giver lovens lange arm ikke op, og Netflix har bekræftet, at den elskede betjent er i levende live og returnerer i den kommende sæson.
Her skulle han dog være taget til fange i Rusland, men det ændrer ikke på, at sæson 4 bliver forrygende for Hopper. Den bedste nogensinde, faktisk. Det afslører skuespilleren David Harbour, der portrætterer Jim Hopper, overfor People.com.
- Hopper er en beskytter, han er en retfærdighedens mand og er nu blevet en fange. Han er fanget og isoleret.
- Den her sæson er min favorit, fordi han virkelig kommer til at vise nye sider af sig selv, og hvad han virkelig er lavet af, siger David Harbour til People.
Færdig på Netflix: Her kan du fremover se 'Venner'
Der har været antydninger af, at Jim Hopper er mere end en citronmåne-spisende vatnisse, og det kommer angiveligt til at blive printet ind i bevidstheden på seerne i sæson 4.
- Du kommer til at blive klogere på hans baggrund, og hvem han var, og de fejl, han har begået i fortiden, kommer til at hjemsøge ham.
- Han kommer virkelig bare til at udfolde sig, siger David Harbour.
Streamingbombe: Sikrer sig eksklusivt indhold fra filmgigant
Trods de store forandringer, der er under opsejling, vil den kommende sæson ikke skuffe fans af serien.
- Mange af dine favoritkarakterer vil gøre det, du elsker dem for... Samtidig med, at at får mere dybde og afslører nye sider af sig selv.
Det forventes, at sæson 4 af 'Stranger Things' får premiere i løbet af foråret 2021.