Afsløring: Danske stjerner scorer roller i Hollywood-film

Claes Bang og Roland Møller indspiller Hollywood-film sammen i Amsterdam og London

Claes Bang og kollegaen Roland Møller spiller begge med i Hollywood-filmen 'Lyrebird'. Foto: All Over
Claes Bang og kollegaen Roland Møller spiller begge med i Hollywood-filmen 'Lyrebird'. Foto: All Over
Følg Film og tv

To af Danmarks mest eftertragtede skuespillere netop nu - Claes Bang og Roland Møller, der begge har været Oscar-nomineret - skal spille sammen i en Hollywood-film. Optagelserne til filmen, hvis arbejdstitel er 'Lyrebird', begynder i Amsterdam søndag.

Det fortæller de til Ekstra Bladet.

Filmen handler om en virkelig historie om hollandske maler Han van Meergeren, der forfalsker Vermeer-kunstværker i tiden omkring 2. verdenskrig.

Det gør han så overbevisende, at det lykkes ham at snyde kunsteksperter til at betragte dem som ægte.

Pilskæv Claes Bang blev samlet op fra fortovet

I filmen spiller Claes Bang og Roland Møller duoen, der skal efterforske kunstneren Meergeren, der spilles af den australske skuespiller Guy Pearce.

50-årige Bang, der vandt De gyldne palmer i Cannes for sammen med resten af holdet bag 'The Square', kalder opgaven for en drømmerolle.

- Det er en helt sindssyg opgave, og en virkelig, virkelig god historie. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at lave noget, der bliver så fantastisk en oplevelse, som den film, vi vandt med i Cannes, men denne her kommer meget tæt på, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er en historie, som alle kender i Holland, og jeg er selv lidt overrasket over, at jeg aldrig har hørt om den. I løbet af krigen bliver lige pludselig fundet seks nye malerier af Johannes Vermeer, og det helt spektakulære er, at Göring køber et af dem – til den højeste pris, der nogensinde er blevet betalt for et maleri, forklarer han om filmen.

Claes Bang er også netop blevet færdig med en anden Hollywood-film, nemlig 'The Girl in the Spider's Web', den fjerde bog i 'Millenium'-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, så det ville måske være nærliggende at konkludere, at det kører rigtig godt for den danske skuespiller.

Claes Bang om sexscener med verdensstjerne: - Det gør man normalt kun i pornofilm

Claes Bang på den røde løber i Cannes i selskab med sin medspiller i 'The Square' Elizabeth Moss. Foto: AP
Claes Bang på den røde løber i Cannes i selskab med sin medspiller i 'The Square' Elizabeth Moss. Foto: AP
 

Er det nu, det hele tager fart?

- Det ved jeg ikke. Jeg laver bare det, der ligger foran mig. Om der er fart i det, ved jeg ikke. Jeg har jo ikke rigtig haft held i sprøjten i Danmark, lyder det fra Bang.

Men nu har du held i USA…?

- Ja, 'The Square' har i hvert fald åbnet nogle muligheder for mig, som jeg ikke har haft før.

Også den danske skuespiller Marie Bach Hansen, der er kendt fra 'Arvingerne' på DR, har en rolle i filmen, som Imperative Entertainment står bag.

Roland Møller har været med i en række Hollywood-film - blandt andet 'Skyscraper', der får premiere til sommer. Her ses han med sin Bodil-statuette for Bedste mandlige hovedrolle, som han vandt i 2016 for sin rolle i 'Under sandet', der også blev nomineret til en Oscar.
Roland Møller har været med i en række Hollywood-film - blandt andet 'Skyscraper', der får premiere til sommer. Her ses han med sin Bodil-statuette for Bedste mandlige hovedrolle, som han vandt i 2016 for sin rolle i 'Under sandet', der også blev nomineret til en Oscar.

Claes Bang efter Oscar-fuser: - Jeg har det dårligt

På et pressemøde i Cannes fortalte Bang om en bizar sexscene i filmen ‘The Square’ (Video: AP)

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.