Afviser TV 2 gang på gang: Nej tak til 'Vild med dans'

Stephanie Surrugue kommer ikke til at stille op i 'Vild med dans' på trods af at være blevet spurgt flere gange

Stephanie Surrugue bliver nok ikke at finde i blandt kommende deltagere i 'Vild med dans'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Stephanie Surrugue bliver nok ikke at finde i blandt kommende deltagere i 'Vild med dans'. Foto: Tariq Mikkel Khan

DR-korrespondenten Stephanie Surrugue var at finde på den røde løber til fredagens udgave af 'Vild med dans', hvor hun var mødt op sammen med Pernille Wass, der er kæreste med deltageren Michelle Kristensen.

Den fransk-danske journalist og forfatter afviste dog blankt, da hun blev spurgt ind til, om hun selv kommer til at stille op i det populære TV2-program.

- Nej, nej, jeg danser skidegodt, når jeg er den eneste, der er til stede, fortalte Surrugue de fremmødte journalister.

- Er du blevet spurgt før, om du vil deltage?

- Ja, jeg er blevet spurgt nogen gange, og det er blevet et nej alle gangene, fordi jeg tror, det er meget svært at både danse en 'cha cha cha' og så næste morgen lave et eller andet internationalt politik.

Surrugue holder dog døren på klem i forhold til deltagelse i programmet.

- Hvis jeg en dag ikke skal lave politik og være dødalvorlig hele tiden, så kunne jeg godt finde på det, sagde Surrugue.

Stephanie Surrugue og Pernille Wass på den røde løber før aftenens udsendelse af 'Vild med dans'. Foto: Tariq Mikkel Khan
Stephanie Surrugue og Pernille Wass på den røde løber før aftenens udsendelse af 'Vild med dans'. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Flyttet hjem til Danmark
Stephanie Surrugue er for nylig flyttet tilbage til Danmark, efter hun har boet i Paris i en længere periode. Det er dog ikke det hele ved Danmark, der falder i god jord hos Surrugue.

- Det er dejligt at være flyttet hjem til Danmark. Jeg synes dog det regner rigtig meget. Det var jeg ikke så vant til før, da jeg boede i Paris, sagde Surrugue med et smil på læben.

Tv-korrespondenten har en kæreste, der bor i Paris, men da Ekstra Bladet spurgte ind til, hvordan det gik med at pendle foretrak Surrugue at holde det for sig selv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet var til stede til fredagens 'Vild med dans' og fik talt med en håndfuld deltagere, som du kan se i videoerne nedenfor.