Afvist i 'Løvens Hule': Nu stikker det helt af

72 timer efter afvisningen i DR-programmet måtte Lasse Søkilde og Adrian Valentin melde udsolgt - men salget af iskaffe-energidrikken Bold er alligevel fortsat

Her er sæsonens fem dommere, der altså afviste Lasse og Adrian i programmet. Foto: DR. Redigering: Lasse Brøndal

I starten af januar dukkede Lasse Søkilde og Adrian Valentin op på tv-skærmen i 'Løvens Hule', hvor de forsøgte at få løverne til at investere i iskaffe-energidrikken Bold.

Ingen af de fem løver bed dog på, men det tager de to ikke alt for tungt længere. Salget er nemlig stukket helt af efter programmet, og i løbet af 72 timer var hele varelageret udsolgt.

Det skriver Roskilde Avis.

Løverne takkede nej, men efterfølgende har danskerne i den grad taget produktet til sig. Foto: Per Arnesen/DR
Løverne takkede nej, men efterfølgende har danskerne i den grad taget produktet til sig. Foto: Per Arnesen/DR
 

Over for Ekstra Bladet glæder Adrian Valentin sig over den store succes, og selvom de altså hurtigt fik tømt varelageret, er interessen ikke stoppet der.

- Vi har åbnet for forudbestillinger på hjemmesiden, og vi sælger helt vildt meget, selvom folk først får det om fire uger. Bare på hjemmesiden omsætter vi for 5000-6000 kroner om dagen lige nu, og vi kan slet ikke levere et produkt før marts, siger han.

- Det er super ambivalent. Det er både sindssygt stressende, men det er også fedt, at folk vil have vores produkt. Folk har taget helt vildt godt imod os, og vi bliver kimet ned af folk, der siger, at produktet er for fedt.

Jacob Risgaard og Jesper Buch var glade for, at de fik lov til at investere i DitUr.dk. Foto: Carsten Andersen/DR Danske kendte Kæmpe krise efter 'Løvens hule': Serveren gik ned

Løverne takkede nej, men efterfølgende har danskerne i den grad taget produktet til sig. Foto: Per Arnesen/DR
Løverne takkede nej, men efterfølgende har danskerne i den grad taget produktet til sig. Foto: Per Arnesen/DR
 

Lasse Søkilde og Adrian Valentin står selv for salget gennem deres webshop, men de har også lyttet til rådet fra løverne om, at de skal have flere kræfter ind for at konkurrere mod de andre. Derfor har de indgivet en distributionsaftale med Hansen & Co.

- De hjælper os med at distribuere produktet ud til forhandlerne. De har en masse andre produkter og en salgsstyrke, som hjælper os med at komme ud. De siger også, at de bliver kimet ned af forskellige forhandlere, som vil have vores produkt, og vi bliver nødt til at sige nej lige nu, så vi kan sørge for, at der er produkter til de forhandlere, vi har aftaler med nu.

Duoen forventer at have flere dåser på lager i uge 12, men de har garanteret levering til kunderne i uge 13. Men Lasse Søkilde og Adrian Valentin er i tvivl om, hvorvidt de har bestilt nok hjem.

- Vi har som udgangspunkt bestilt 80.000 dåser, men som det går nu, så skal vi nok overveje at bestille 100.000 eller 160.000 dåser for at følge med. Så det er noget, vi diskuterer lige nu, siger Adrian Valentin og fortsætter:

- Vi bestiller faktisk kaffe hjem til 160.000 dåser og 200.000 dåser hjem, så vi ikke kommer til at stå i samme situation, hvor det ikke er på lager.

Mikkel og Kasper fik masser af rosende ord fra løverne, efter de havde fortalt om deres virksomhed. Foto: DR/Carsten Andersen Film, tv & radio Hård kamp i 'Løvens Hule': - Det gjorde virkelig ondt

'En mavepuster'

I første omgang var det ikke så sjovt, at ingen af de fem løver ønskede at investere i produktet.

- I øjeblikket var det selvfølgelig en mavepuster, men nu har det kun tændt os endnu mere til at bevise, at vi kan, og vi føler os næsten stærkere. Vi føler virkelig, at programmet har givet os blod på tanden til at vise, at de tog fejl, siger han og fortæller, at de har fået tilbud fra andre investorer, siger Adrian Valentin.

- Vi er blevet kontaktet af 27 investorer, som ikke kan forstå løverne. De ser muligheder, og vi har fået en masse investorer, som vi sparrer med, og nogle af dem skal måske også investere.

Ingen af løverne valgte at købe produktet, som Emilje Nordgård forsøgte at sælge. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio Pitchede bizarre brystvorter i 'Løvens Hule': Sådan går det nu

I første omgang handler det om det danske marked, men Adrian Valentin fortæller, at der også allerede har været interesse fra Sverige og Norge.

- Så vores næste dåser bliver faktisk produceret på dansk, svensk og norsk, og vi arbejder på lige så stille at indtage Skandinavien og eventuelt også Tyskland på samme tid. Men den helt store drøm er at komme til Asien på et tidspunkt. Det er et vanvittigt marked, som vi selv er meget fascinerede af, slår han fast.

Du kan se 'Løvens Hule' hver torsdag klokken 20:00 på DR1.

98 kommentarer
Vis kommentarer