Annonce:
Annonce:

Afvist i 'Løvens Hule': Nu vælter de sig i succes

Stifterne af KongWalther måtte gå tomhændet hjem fra årets første afsnit af 'Løvens Hule', men i dag brager det af sted for den lille familievirksomhed

Stifterne af KongWalther, Tine Land og Mathias Kastrup, har haft held med virksomheden, efter de blev afvist af løverne. Foto: DR
Stifterne af KongWalther, Tine Land og Mathias Kastrup, har haft held med virksomheden, efter de blev afvist af løverne. Foto: DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Mathias Kastrup og Tine Land åbnede ballet i den syvende sæson af 'Løvens Hule' på DR1 torsdag aften, hvor parret præsenterede 'Østerbro handsken' - en handske, som skal sidde på styret af barnevognen, så den altid er med på tur.

Ingen af de fem løver bed dog på en værdiansættelse på 2,5 millioner kroner, da de mente, at virksomheden ikke var klar til en investering, men det tager ejerne ikke alt for tungt længere, fordi salget er gået godt efter programmet.

Alene sidste år har KongWalther omsat for 1,5 millioner kroner, fortæller Tine Land til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Det går bedre, end hvad vi havde håbet på, selvom det kun er vores anden vinter, og det er et sæsonprodukt, der typisk bliver solgt fra september til marts. Denne vinter har været skelsættende for os i forhold til, at vi skulle finde ud af, om det var et hobbyprojekt eller en rigtig virksomhed, siger hun og fortsætter:

- Der må vi så bare konstatere, at det er ægte business, da vi er vækstet med 300 procent i forhold til sidste år. Det indikerer, at der er et marked for det, og folk synes, at det er et produkt, som de har manglet, siger hun glad.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Kom tættere på Jesper Buch og de fire andre 'Løvens Hule'-dommere her.

De fem løver afviste KongWalther, men det har bestemt ikke stoppet projektet.

Startede som en hobby
Hverken Tina Land eller Mathias Kastrup, der også danner par i privaten, blev overraskede, da løverne var tøvende omkring, hvorvidt KongWalther blot var et hobbyprojekt eller havde potentiale som selvstændig virksomhed.

Annonce:

- Vi vidste godt, at vi ville få kommentaren om hobbyprojekt, og det kunne gøre, at de ville takke nej til investering, men uanset hvad var det en fantastisk oplevelse. Vi havde også efterfølgende en dialog med Jacob Risgaard, der har købt sig ind i virksomheden That's Mine sidste år, som tilbød os en form for samarbejde, men jeg vil ikke slå mig sammen med andre, fordi jeg tror så meget på mit eget, fortæller Tine Land.

Mathias Kastrup og Tine Land fik idéen til KongWalther, da de selv blev forældre til deres førstefødte, som hedder Walther. Foto: Privat
Mathias Kastrup og Tine Land fik idéen til KongWalther, da de selv blev forældre til deres førstefødte, som hedder Walther. Foto: Privat

Det er dog ikke det sidste, løverne har set til virksomhedsejeren, da Tine Land har i sinde at vende tilbage til programmet, når KongWalthers bundlinje har vokset sig større.

- Jeg synes, de skal se, hvad de (løverne, red.) går glip af, griner hun.

Idéen til virksomheden opstod i 2019, da Tine Land og hendes mand blev førstegangsforældre til sønnen Walther, og allerede året efter startede de KongWalther op med barnevognsudstyr og tilbehør.

Læs mere om, hvordan det går sidste års 'Løvens Hule'-deltagere, efter kameraet slukkede.

Tine Land glæder sig til at vende tilbage til 'Løvens Hule' på et senere tidspunkt, som hun er blevet opfordret til af løverne. Foto: Privat
Tine Land glæder sig til at vende tilbage til 'Løvens Hule' på et senere tidspunkt, som hun er blevet opfordret til af løverne. Foto: Privat

Du kan se 'Løvens Hule' hver torsdag klokken 20:00 på DR1.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: